Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-10   -   Pressemeddelelse

Prislofter på vand - gevinster på vej til forbrugerne

Forsyningssekretariatet har fastsat prislofter for landets 325 største vandselskaber for 2011. Prislofterne begrænser de priser, som selskaberne kan opkræve for vand hos brugerne. Det skal få selskaberne til at effektivisere driften, så forbrugerne sikres en fair pris på vand.

Prislofterne for 2011 er fastsat forskelligt landet over. De svinger fra 6,40 kr. pr kubikmeter til 34,06 kr. pr kubikmeter vand, og for spildevand svinger priserne fra 18,06 kr. pr kubikmeter til 88,83 kr. pr kubikmeter.

Når prislofterne svinger fra selskab til selskab, skyldes det, at de enkelte selskabers økonomiske forhold er forskellige. Blandt andet tager beregningerne hensyn til selskabernes investeringsbehov, finansiering af tidligere års underskud og særlige forhold, som for eksempel at det er dyrere at slippe af med spildevandet for vandselskaber på mindre øer end på fastlandet.

Prislofterne er sat, så de medvirker til, at tidligere års driftsoverskud kommer tilbage til brugerne. I alt drejer det sig om 2,1 milliarder kroner, som selskaberne skal tilbagebetale gennem lavere prislofter i løbet af de kommende ti år. Vandselskabers drift må kun løbe rundt, så giver driften overskud, er der krævet for mange penge op. Brugerne modtager ikke en check, men vil i en række områder få deres fremtidige vandregninger reduceret.

Forsyningssekretariatet offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viste, at priserne på vand og spildevand er steget markant mere end forbrugerpriserne de seneste ti år. De nye prislofter er ingen garanti for, at vandpriserne ikke vil stige yderligere. Prislofterne vil dog sikre, at priserne kun stiger, hvis vandselskaberne skal foretage nødvendige investeringer i fremtiden.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, udtaler:

"Meget tyder på, at der er et stort potentiale for effektiviseringer i vandsektoren. Med de nye prislofter tager vi et vigtigt skridt mod en mere effektiv vandsektor."

"Prislofterne får størst virkning for de selskaber, som har været drevet mindst effektivt. Det vil gavne vandselskaberne, og det vil gavne forbrugerne og virksomhederne i deres områder."

"Prislofterne er ingen garanti for, at vandpriserne ikke fortsætter med at stige. Men de er med til at sikre, at virksomheder og forbrugere får værdi for deres penge"

Forsyningssekretariatet:
Folketinget vedtog den 28. maj 2009 en ny lov om vandsektorens organisering med fokus på effektivitet mv. Der blev i den forbindelse etableret et forsyningssekretariat, som skal administrere den nye lov. Sekretariatet er placeret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire