26/11-10
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Smykkefirma får bøde på 600.000 kr
            
            Smykkeselskabet Lise Aagard Copenhagen A/S, er dømt for at have meddelt to forhandlere, at de ikke må give fast rabat ved salg af Troldekugler på nettet. Det er i strid med konkurrenceloven. 
Københavns Byret har på den baggrund idømt selskabet en bøde på 600.000 kroner. En direktør i selskabet har i samme sag fået en bøde på 25.000 kr.
Byretten lægger i sin dom vægt på, at:
"Bøden er fastsat blandt andet under henvisning til, at der på den ene side er tale om en alvorlig forseelse og på den anden side, at det drejer sig om et meget kort tidsrum, og at der kun er tale om to forhandlere."
Konkurrencestyrelsen modtog i efteråret 2008 henvendelser fra to forhandlere af Troldekugler. Lise Aagaard Copenhagen A/S havde efter det oplyste opsagt forhandlerne, fordi de gav rabatter på Troldekugler ved salg på internettet.
Sagen blev overdraget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) den 6. oktober 2008. Den videre efterforskning afslørede flere mulige strafbare forhold, og SØK rejste tiltale mod smykkefirmaet den 12 marts 2010.
I sagen var Lise Aagaard Copenhagen A/S tiltalt for flere forhold. Selskabet er frifundet i nogle af dem.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kim Sparlund, siger:
"Dommen bekræfter, at bindende videresalgspriser er en alvorlig sag, De ødelægger konkurrencen mellem forhandlerne, så forbrugerne betaler for meget for det, de køber."
              
        
Relevant information
        
                                http://www.forbrug.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        Amagerfælledvej 56
        2300 København S,
                  Danmark
        
        
                  
  72 26 80 20
                
                  
          
http://www.forbrug.dk
                
        
          Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail
          
          Tilmeld dig her