Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-11   -   Pressemeddelelse

Mobiler volder forbrugerne besvær

Forbrugerne er udfordret, når de køber mobiltelefoner og indgår abonnementer. Både branchen og forbrugerne har et ansvar, lyder meldingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der står klar med råd og information på forbrug.dk.

Lige så uundværlig mobiltelefonen er både privat og på arbejdet, lige så irriterende er den, når den volder problemer.

De forbrugere, der henvender sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har svært ved at regne deres abonnementer på mobiltelefoni ud, og børnene kommer galt af sted med overtakserede sms'er. Telefonerne går i stykker, når de bliver udsat for stød og slag i dagligdagen, og de kan ikke tåle fugten i tasker og jakkelommer.

Det seneste ForbrugerForholdsIndeks viser, at forbrugerne er utilfredse med forholdende på markedet, og mobiltelefoni er ofte i mediernes søgelys.

- Branchen har et vigtigt ansvar for at skabe gode rammer på markedet. Men forbrugerne har også selv et ansvar for at undgå at komme galt af sted, siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Forbrugerne kan for eksempel tage stilling til, om deres børn har behov for et abonnement, der begrænser risikoen for, at forbruget løber løbsk. De kan selv beskytte telefonen mod fugt og stød. Og de kan tjekke de aftalevilkår, som de skriver under på for sig selv og deres børn, når de indgår abonnementer, siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forbrug.dk lancerer i dag et tema, der samler forbrugerinformationer fra det offentlige om mobiltelefoner- og telefoni. Forbrugerne kan få svar på, hvad de skal være opmærksomme på, når de indgår aftaler om abonnement. Hvad de stiller op, hvis der opstår uenigheder med den erhvervsdrivende. Og hvad de selv kan gøre for helt at undgå, at konflikten opstår.

Se temaet om mobiltelefoner på forbrug.dk

Fem skarpe om mobiltelefoner- og telefoni:
Der er mange gode råd, når man skal købe mobiltelefon, når den går i stykker, når den skal gives til et barn, når den er med på rejse osv. Her er en håndfuld af de vigtigste.

· Tjek den samlede pris på telefonen - pris, abonnementsudgift i bindingsperioden, oprettelsesafgift og priser på samtaler, sms, netadgang og lignende
· Tjek jævnligt, om du har det bedste abonnement til dit behov
· Beslut om du vil have saldokontrol og eventuelt have spærret telefonen for bestemte typer opkald
· Pas på telefonen - det er fin elektronik. Læg den ikke i frakkelommen på en regnvejrsdag
· Vær opmærksom, når du rejser. Tjek hvad det koster at bruge telefonen og telefonsvareren

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire