04/02-11
-
Pressemeddelelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger forbrugernes køb af el
Der er et potentiale for øget konkurrence og bedre forbrugerforhold på detailmarkedet for el. Det vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der derfor sætter en analyse af detailmarkedet i gang. Analysen skal bidrage til at skabe mere konkurrence om el-priserne.
Analysens formål er at undersøge, hvordan det kan blive nemmere for forbrugerne at skifte leverandør og få et overblik over besparelserne ved et skift. Og hvordan det kan gøres nemmere for nye leverandører at komme ind på markedet.
Analysen handler ikke kun om at få danske forbrugere til at skifte elselskab. Det vil også blive undersøgt, om der er ny teknologi eller andre forhold, som kan øge konkurrencen og give lavere priser.
Elforbruget vil formentlig stige i de kommende år - blandt andet på grund af øget forbrug af elbiler og varmepumper. Kun omkring én ud af ti husholdninger skifter i dag elselskab og bidrager dermed aktivt til konkurrencen med de fordele, det indebærer. Det er lavere end i for eksempel Storbritannien og Irland.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil gerne høre fra virksomheder, som oplever vanskeligheder på markedet.
Relevant information
http://www.forbrug.dk
Firma
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S,
Danmark
72 26 80 20
http://www.forbrug.dk
Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail
Tilmeld dig her