Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Flere klager afsluttet i Forbrugerklagenævnet

I 2010 har Forbrugerklagenævnet afgjort 2.914 klagesager. Det er 216 flere sager end året før. 528 af sagerne er afgjort af nævnet, mens de resterende sager er afgjort af nævnets sekretariat, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Halvdelen af de sager, som sekretariatet har behandlet, er afsluttet med et forlig. Det er en større andel end i 2009.

Forbrugerklagenævnet oprettede sidste år 3.242 nye klagesager eller 430 flere sager end i 2009. Forbrugerne klager især over køb af elektronik. Nævnet har modtaget flest klager i kategorien "Fjernsyn, foto, antenneanlæg mv.". Herefter følger "IT-udstyr", "Møbler og boligudstyr" samt "Telefonapparater, særlige nettjenester mv."

Af de 528 klagesager, som Forbrugerklagenævnet har taget stilling til, har forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 367 sager. Efterfølgende er afgørelserne efterlevet i cirka 90 procent af sagerne.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:

"Det er positivt, at flere sager ender med et forlig mellem parterne. Det indikerer, at både forbrugere og virksomheder tager ansvar og er indstillet på at finde en løsning."

"I ni ud af ti klagesager efterlever de erhvervsdrivende efterfølgende Forbrugerklagenævnets afgørelser. Dermed undgår forbrugere og virksomheder at havne i dyre retssager."

For yderligere information kontakt pressechef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på tlf. 72 26 80 20.

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire