Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/06-11   -   Pressemeddelelse

Danske Bedemænd betaler bøde på 400.000 kr. for at overtræde konkurrenceloven

Brancheforeningen Danske Bedemænds etiske regler har i tre tilfælde været i strid med konkurrenceloven. Foreningen har derfor vedtaget en bøde på 400.000 kr.

I december 2010 afgjorde Konkurrencerådet, at Danske Bedemænd overtrådte konkurrenceloven ved at have etiske regler, der blandt andet ikke tillod bedemænd at anvende priser i annoncer eller annoncere med gratisydelser.

Efterfølgende tilbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Danske Bedemænd at afslutte sagen uden involvering af politi og anklagemyndighed, hvis foreningen vedtog en bøde. Det har Danske Bedemænd accepteret.

Bødens størrelse afspejler, at Danske Bedemænd har tilstået overtrædelsen og har samarbejdet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:

"Det er ulovligt for brancheforeninger at fastsætte regler, der begrænser konkurrencen. I denne sag havde foreningen blandt andet vedtaget et forbud mod at annoncere med priser. Når det er svært at sammenligne priser og finde det bedste tilbud, kommer kunderne let til at betale for meget.

Jeg er glad for, at Danske Bedemænd har samarbejdet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det sparer både foreningen og myndighederne for et langt sagsforløb i forbindelse med en straffesag."

For yderligere information kontakt pressesekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 7226 8020.

Læs bødeforlægget : http://bit.ly/mseCqE
Fakta om Danske Bedemænds bøde i konkurrencesag : http://bit.ly/lZrTvw

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater