Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-11   -   Pressemeddelelse

Danske forbrugerforhold 2011: Stadig plads til forbedringer

Forbrugerforholdene kan stadig blive bedre på nogle områder, vurderer forbrugerne i en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I Danske forbrugerforhold 2011 har 11.000 forbrugere bedømt 49 danske forbrugsmarkeder ud fra spørgsmål om gennemsigtighed, klageforhold og tillid.

Analysen viser, at forbrugernes vurderinger af forholdene er lave på markederne tv-pakker/-kanaler, mobiltelefonabonnementer og bankydelser. En del af forklaringen er, at disse markeder er komplekse og vanskelige for forbrugerne at sætte sig ind i.

Analysen peger på, at det vil forbedre forbrugerforholdene, hvis virksomhederne styrker deres information til forbrugerne.

Forbrugernes tillid til de erhvervsdrivende er vigtig. På tandlægemarkedet, hvor forbrugerne har svært ved at gennemskue kvaliteten af behandlingerne, sparer tillid til tandlægen forbrugeren for at undersøge forskellige forhold om tandlægen. Tillid kan dog også få forbrugerne til at undlade at undersøge alternativer til deres tandlæge.

Når forbrugerne er aktive og søger information om det bedst og billigste produkt, er de med til at fremme en mere effektiv konkurrence på markederne. Forbrugerne kan dermed selv gøre en indsats for at styrke forbrugerforholdene.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing:

"Gode forbrugerforhold og en god konkurrence går hånd i hånd. Begge dele er nødvendige for at have effektive markeder, som bidrager til at øge velstanden i samfundet."

"Forbrugernes tillid er vigtig for, at markederne fungerer effektivt. Tilliden må bare ikke blive blind, for så hæmmer det konkurrencen. Forbrugerne skal hele tiden have øjnene åbne for, hvor de kan gøre den bedste handel."

Relevant information

http://www.forbrug.dk


Pressekontakt


Firma

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S, Danmark

  72 26 80 20

http://www.forbrug.dk

Modtag nyheder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater