Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-16   -   Pressemeddelelse

Forskningspris til bogserie om nydelsesmidlernes Danmarkshistorie

Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholtprisen, overrækkes i dag til seniorforsker ved Den Gamle By, dr.phil. Annette Hoff for hendes banebrydende forskningsarbejde om nydelsesmidlernes danmarkshistorie, som indtil videre har resulteret i tre bind om hhv. chokolade-, te- og kaffehistorie.

Kulturminister Bertel Haarder siger:
"Jeg glæder mig over, at Annette Hoff tildeles Julius Bomholt-prisen 2016 for sin imponerende bogserie Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie. Med bogserien formår Annette Hoff at kombinere historieforskning og arkivarbejde på højt niveau med formidling, der appellerer til den alment interesserede dansker. Annette Hoffs arbejde er et godt eksempel på den væsentlige og vedkommende forskning, der foregår på kulturinstitutionerne rundt om i landet."

Det er Kulturministeriets Forskningsudvalg, der har indstillet Annette Hoff til prisen.

Formanden for Kulturministeriets Forskningsråd, Anne-Marie Mai, begrunder indstillingen således:
"Annette Hoff modtager Julius Bomholt-prisen for bøgerne om kaffe, te og chokolade, fordi de er særledes veludførte og hviler på et stort forsknings- og arkivarbejde, der bliver fuldt integreret i Den Gamle Bys museale "storytelling". Bøgerne repræsenterer et forbilledligt samarbejde mellem museum, arkiv og bibliotek. De er både relevante for institutionen og for rigtig mange danskere."

Om bogserien
Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie tæller foreløbig tre værker: Den Danske Chokoladehistorie, Den Danske Tehistorie og Den Danske Kaffehistorie. Bøgerne dækker hele historien fra de tre kolonialvarers ankomst til Europa i 15-1600-tallet til i dag. Planlagte udgivelser i serien er bøger om vin, spiritus, øl og tobak.

Om Julius Bomholt-prisen
Julius Bomholt-prisen tildeles for nyskabende forskning af højeste kvalitet publiceret inden for de sidste tre år, som anerkendelse af en fremragende forskningsindsats. Prisen uddeles én gang om året i tilknytning til Kulturministeriets årlige forskningsseminar, Julius Bomholt-seminaret. Prisen er indstiftet af Kulturministeriet og navngivet efter Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Vinderen af Julius Bomholt-prisen modtager en medalje i bronze skabt af billedkunstner Morten Stræde.

Overrækkelsen fandt sted i dag kl. 15.35 på Det Kongelige Bibliotek.

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater