22/12-16
-
Pressemeddelelse
Carl Christian Ebbesen ny bestyrelsesformand for Lokale og Anlægsfonden
Kulturminister Mette Bock har beskikket Københavns kultur- og fritidsborgmester til bestyrelsesformand i Lokale og Anlægsfonden pr. 1. januar 2017
Kulturminister Mette Bock siger:
"Lokale og Anlægsfonden uddeler årligt cirka 80 mio. kr. til byggeprojekter inden for idræt, fritidsliv og kultur. Det er vigtigt, at bestyrelsen ledes af en person med stærke kompetencer inden for ledelse, politik og økonomi samtidig med, at personen har viden indenfor idræts- og kulturområdet. Netop disse kvalifikationer har Carl Christian Ebbesen, og jeg er glad for, at han har sagt ja til at blive formand for fondens bestyrelse."
Lokale og Anlægsfondens opgave er at udvikle og støtte opførelsen af anlæg inden for idræt, fritidsliv og kultur. Carl Christian Ebbesen overtager formandsposten fra Mette Touborg, der har siddet som bestyrelsesformand for Lokale og Anlægsfonden de sidste fem år. Carl Christian Ebbesen er udpeget for peroden 1. januar 2017 - 31. december 2018.
Kulturministeren har derudover beskikket Anne Mette Boye, Henriette Mygind Krempel og Lars Stentoft til bestyrelsesmedlemmer af Lokale og Anlægsfonden i perioden 1. januar 2017 - 31. december 2020.
Lokale og Anlægsfondens bestyrelse pr. 1. januar 2017:
· Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune
· Anne Mette Boye, lektor på Arkitektskolen i Aarhus og partner i Second City
· Henriette Mygind Krempel, jurist i Voldgiftsnævnet
· Lars Stentoft, direktør for Kultur, Service og Event i Viborg Kommune
· Hans Natorp, næstformand for Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse
· Birgitte Nielsen, næstformand for DGI's bestyrelse
· Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidrætsforbunds bestyrelse.
Pressekontakt
Kulturministeriets pressetelefon
+45 2276 5116
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk