Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-17   -   Pressemeddelelse

4 mio. kr. til 31 projekter inden for folkeoplysnings- og højskoleområdet

Integration af flygtninge, udvikling af aftenskolerne og en styrkelse af naturvidenskab på højskolerne er blot nogle af de mange nye projekter, som får tilskud fra Kulturministeriets to puljer inden for folkeoplysning og højskoler.

Kulturminister Mette Bock siger:
"Folkeoplysningen og højskolerne er gode til at sætte rammer om et fællesskab, der danner og udvikler på en helt særlig måde. Men der er desværre en tendens til, at det er den samme type mennesker, der opsøger tilbuddene. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får mulighed for at blive en del af de fællesskaber, hvor man kan møde mennesker med andre baggrunde. Det gør vi nu noget ved med puljemidlerne. Flere af projekterne afspejler en lyst og vilje til at arbejde med at inddrage udsatte børn, handicappede eller flygtninge. Andre projekter har fokus på at åbne skolen for det omgivende foreningsliv gennem en række aktiviteter inden for eksempel idræt, musik, teater. Det er gode indsatsområder - og samtidig er jeg glad for, at midlerne kommer hele landet til gode."

Kulturministeriet uddeler små 4 mio. kr. fordelt på 31 projekter i de to puljer. En lang række frivillige foreninger, aftenskoler og landsdækkende organisationer får tilskud til projekter, der handler om at inddrage nye brugergrupper i foreningslivet og folkeoplysningens samarbejde med folkeskole/åben skole. Hertil kommer større projekter, hvor en række højskoler kaster sig over undervisning i naturvidenskab og bæredygtighed, og hvor folkeoplysningen arbejder med sundhed og trivsel.

Der er indkommet i alt 111 ansøgninger.

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater