Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/01-17   -   Pressemeddelelse

Olympiske medaljevinderes præmiebonus fritages for skat

Danske medaljevindere ved de Olympiske og Paralympiske Lege skal ikke betale skat af den præmiebonus, som de modtager fra Team Danmark. Det er regeringen og et flertal i Folketinget enige om.

Kulturminister Mette Bock siger:
"Vi har nogle ekstremt dygtige eliteidrætsudøvere, der gentagne gange - senest i sommer i Rio - har leveret flotte resultater og bragt medaljer og hæder hjem til Danmark fra de Olympiske og Paralympiske Lege. Det skal vi honorere. Jeg er derfor meget glad for, at vi politisk er blevet enige om, at Team Danmarks medaljebonus nu bliver skattefritaget. Det gælder både for medaljevindere fra sommerens Olympiske og Paralympiske Lege og for fremtidens medaljevindere. Eliten inspirerer alle os andre til at yde det bedste - det skal vi værdsætte og belønne."

Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger:
"De her idrætsudøvere har valgt at dedikere sig 100 procent til at kæmpe en benhård kamp og repræsentere Danmark på den internationale idrætsscene. Når de vinder OL-medaljer, er det en sejr for os alle sammen, og det har en kæmpe stor betydning for den internationale omtale og branding af Danmark som nation. Det er noget, som har betydning for vores erhvervsliv og eksport. Deres indsats skal belønnes og ikke straffes med et skattesmæk. Det har jeg arbejdet for i mange år, og derfor glæder det mig, at det nu endelig lykkes at få indført skattefritagelse for medaljevindernes præmiebonus."

Skatteminister Karsten Lauritzen siger:
"Når idrætsudøvere repræsenterer Danmark i noget så prestigefyldt og historisk som OL og PL - og gør det godt - så skal vi droppe den naturlige danske jantelovstilgang og belønne dem for det. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen - sammen med Dansk Folkeparti - nu gør medaljebonusserne skattefrie. Både for dem, der vandt en flot medalje i sommer og for fremtidige medaljetagere."

Regeringen har besluttet, at skattefritagelsen for medaljevindernes præmiebonus skal være gældende for medaljer, som er vundet fra og med de Olympiske og Paralympiske Lege i Rio i sommeren 2016.

Regeringen har yderligere besluttet, at de paralympiske medaljevindere, som ud over medaljebonus fra Team Danmark også har modtaget en bonus fra en privat fond (Elsass fonden), ikke stilles ringere end OL-udøvere, hvorfor de vil få skattefrihed for den samlede medaljebonus.

Omkostningerne ved forslaget forventes at være mellem 1 og 1,5 million kroner pr. olympisk fireårscyklus. Den samlede sum vil være afhængig af antallet af medaljer, som de danske udøvere vinder under OL og PL. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gøre præmiebonussen skattefri. Aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater