Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/08-09   -   Pressemeddelelse

For første gang i 100 år skal samtlige fredede bygninger i Danmark gennemgås

Regeringen vil tage initiativ til, at der sker en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark, og samtidig forbedre retsstillingen for de som bor i fredede ejendomme.

Baggrunden er en ny rapport om bygningsbevaring i Danmark, som lægger op til en gennemgang af alle de ca. 9.000 fredede bygninger i hele landet. Gennemgangen skal herefter udmønte sig i handlingsplaner for hver enkelt bygning, men skal også vurdere, hvorvidt de enkelte bygninger skal bevare deres fredningsstatus. Det er første gang i 100 år, at der foretages en detaljeret beskrivelse af fredningsværdierne for landets fredede bygninger.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at ejernes retsstilling styrkes. Det skal ske ved, at der laves en klageadgang for afgørelser om ændringer i fredede bygninger. I dag er det Kulturarvstyrelsen, der træffer afgørelse i høj grad baseret på et skøn. Og denne skønsmæssige afgørelse er der i dag ikke mulighed for at få prøvet hos en 2. instans.

Kulturminister Carina Christensen siger:
"Vores fredede og bevaringsværdige bygninger udgør en meget væsentlig og synlig del af vores fælles kulturarv. Nu er det på tide, at vi efter 100 år får dannet et grundigt overblik over de fredede bygninger i Danmark og får belyst, hvad der er væsentligt at bevare, og om der måske findes bygninger, som ikke længere bør have status som fredede. Desuden glæder jeg mig over, at der lægges op til, at retsstillingen forbedres for alle de danskere, der bor i fredede bygninger."

Arbejdet med rapporten om bedre bygningsbevaring blev sat i gang på baggrund af en beretning fra Folketingets Kulturudvalg. I 2007 nedsatte regeringen et bredt sammensat udvalg med repræsentanter fra bl.a. Miljø- og Finansministeriet, KL, Danske Regioner samt en række interesseorganisationer og faglige miljøer. Udvalget fik til opgave at belyse bygningsbevaringsindsatsen i Danmark og komme med forslag til fremtidige bevaringsstrategier.

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater