Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-09   -   Pressemeddelelse

Nye regler om fordeling af tv-programmer i fællesantenneanlæg

Kulturministeriet har i dag udsendt en bekendtgørelse om hvilke tv-programmer fællesantenneanlæg er forpligtede til at fordele i anlæggene, dvs. de såkaldte "must carry"-forpligtelser.

Det fremgår af den nye bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. november 2009 samtidig med, at der slukkes for de analoge tv-signaler, at fællesantenneanlæg er forpligtede til at fordele DR1, DR 2 og - indtil der indføres abonnementsbetaling for kanalen - TV 2.

Såfremt fordelingen af programmer finder sted i pakker, skal der være mulighed for at købe en pakke, som enten alene indeholder DR1, DR2 og TV 2, eller som indeholder disse programmer og ikke samtidig indeholder betalings-tv-programmer, som koster den enkelte tilsluttede husstand mere end 30 kr. pr. måned pr. kanal.

Reglerne i bekendtgørelsen har været drøftet i kredsen af partier bag medieaftalen for 2007-2010. Der var i ordførerkredsen en forventning om, at grundpakkerne - trods muligheden for at inkludere betalings-tv-kanaler, som koster mindre end 30 kr. - fortsat vil være billige for de tilsluttede husstande. Der var endvidere en forventning om, at omfanget af fordelingen af tv-kanaler fra vores nabolande i grundpakkerne ikke ændrer sig afgørende. Adgangen til disse kanaler både fremmer den fælles sprogforståelse og adgangen til vigtig information om vore nabolande. Hidtil har der - selvom det aldrig har været et egentligt krav - været programmer fra Sverige, Norge og Tyskland i grundpakkerne.

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater