13/11-09
-
Pressemeddelelse
21 mio. kr. til digitalisering af kulturarven
Den nye aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om fordeling af UMTS-midlerne betyder også flere penge til digitalisering af kulturarven.
Aftalen om fordeling af de såkaldte UMTS-midler, der stammer fra auktionen i 2001 over licenser til 3G-mobilnettet, indebærer, at der i perioden 2010-12 afsættes i alt 21 mio. kr. til digitalisering af kulturarven.
Kulturminister Carina Christensen siger:
"Det er en satsning i erkendelse af, at kulturarven er et afgørende fundament for Danmark som vidensamfund. Den digitale kulturarv er en vital ressource for fremtidens forskning, undervisning og kreative økonomi - samt ikke mindst et levende og synligt skatkammer af viden og oplevelser for den almindelige dansker."
Udvælgelse af initiativer og udmøntningen af bevillingen vil ske i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Kulturministeriet.
Den samlede aftaletekst kan findes på Videnskabsministeriets hjemmeside :
http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-umts-midlerne-forskning-ikt-innovation-2010-2012
Yderligere oplysninger:
Pressechef Martin Skovmand, Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 98
Kontorchef Katrine Tarp, Kulturministeriet, tlf.: 33 95 45 60
Relevant information
http://www.kum.dk
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk