Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/12-09   -   Pressemeddelelse

Ny formand for statens kunstfonds repræsentantskab

Kulturministeren har dags dato udpeget tidligere medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti Else Theill Sørensen til ny formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab i de næste fire år.

Else Theill Sørensen er 68 år og har siden 2006 været byrådsmedlem i Skive Kommune. Hun sad i Folketinget i to perioder, henholdsvis 1987-90 og igen 2001-05. Else Theill Sørensen er lektor, uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet, hun har været adm. inspektor ved Skive Gymnasium i perioden 1980-87.

Kulturminister Carina Christensen siger:
"Jeg er stolt over og glad for i dag at kunne udpege den nye formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab. Else Theill Sørensen har gennem sin lange karriere indhøstet nogle værdifulde erfaringer, som jeg mener Statens Kunstfonds repræsentantskab vil kunne nyde stor glæde af."

Statens Kunstfonds formål er at fremme dansk skabende kunst. Hertil råder Statens Kunstfond over en tilskudsbevilling på 90,7 mio. kr. i 2009. Bevillingen fordeles af 8 tremandsudvalg for de forskellige kunstarter. I bevillingen er ikke indregnet den lovbundne bevilling på godt 24 mio. kr. til livsvarige ydelser på finansloven.

Repræsentantskabet har til opgave at følge fondens virksomhed. Derudover afgiver repræsentantskabet indstilling til kulturministeren om, hvilke kunstnere der skal tildeles livsvarig kunstnerydelse på finansloven, efter at have indhentet udtalelse fra det relevante kunstkyndige udvalg. Formandens opgave er at fungere som mødeleder ved repræsentantskabsmøderne og at sikre, at repræsentantskabets drøftelser sammenfattes over for kulturministeren og andre i årsberetninger m.v. Formandsposten for Statens Kunstfonds repræsentantskab er ikke honoreret.

Se liste over Statens Kunstfonds repræsentantskab (pdf)
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/Statens%20kunstfond/Liste%20over%20repr%E6sentantskabsmedlemmer.pdf

Læs mere om Statens Kunstfond.
http://www.kunst.dk/statens-kunstfond

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater