Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Kulturministeren i Estland

I forbindelse med besøget overrakte Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves 1st class Order of the Cross of Terra Mariana til Per Stig Møller som anerkendelse for Per Stig Møllers store engagement og indsats i forbindelse med de baltiske lande herunder Estlands optagelse i EU.

Kulturminister Per Stig Møller udtaler:

"Der er historisk og politisk meget stærke bånd mellem Danmark og Estland. Danmark anerkendte de baltiske landes uafhængighed efter 1. verdenskrig, vi accepterede aldrig den sovjetiske besættelse, og vi var blandt de første nationer, der genoptog diplomatiske forbindelser til vores baltiske naboer efter den kolde krigs afslutning. Personligt er jeg taknemmelig for at have haft mulighed for at deltage i og bidrage til balternes fantastiske rejse fra Sovjetisk besættelse til medlemskab af EU."

Kulturministeren skal desuden mødes med den estiske kulturminister Laine Jänes, besøge kunstmuseet KUMU i Tallinn og mødes med lederen af det danske kulturinstitut i Tallinn, Silvi Teesalu.

Per Stig Møller holdt derudover en forelæsning på universitetet i Tallinn, om de udfordringer af økonomisk, demografisk og identitetsmæssig art, han ser, Europa står overfor netop nu.

Per Stig Møller sagde bl.a.:
"Hvis vi i Europa vil bevare vores velstand og vores position som en vigtig og vægtig spiller i verdenssamfundet, må vi være villige til at forandre os. Europa har en vigtig rolle at spille på den internationale scene som et forbillede for demokrati, sikkerhed og velfærd."

Se foto: 27. april 2010, Estlands præsident Toomas Hendrik Ilves overrækker "1st class Order of the Cross of Terra Mariana" til kulturminister Per Stig Møller - http://www.kum.dk/sw93061.asp

Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef: Michael Jannerup, tlf: 24 69 64 21

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater