25/11-10
-
Pressemeddelelse
Sammensætning af det kommende Statens Kunstråd
Kulturminister Per Stig Møller offentliggør i dag sammensætningen af det nye Statens Kunstråd, som den 1. april 2011 tiltræder for fireårig periode.
Som formand har kulturminister Per Stig Møller udpeget maleren, grafikeren, scenografen og plakatkunstneren Per Arnoldi.
Kulturminister Per Stig Møller siger:
"Det kommende Statens Kunstråd er sammensat af en række kyndige og kompetente kræfter. Per Arnoldi er en kulturelt bredtfavnende og anerkendt kunstner både her og i udlandet. Med ham som formand får rådet for første gang en kunstner i spidsen. Jeg ser meget frem til at samarbejde med rådet i de kommende år!"
Som de øvrige medlemmer af rådet har kulturminister Per Stig Møller udpeget:
Formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Internationale Billedkunstudvalg:
Rune Gade, ph.d. i kunsthistorie, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Formand for Statens Kunstråds Musikudvalg:
Erik Bach, komponist og cand.phil. i musikvidenskab, direktør for Det Danske Institut i Rom 2004-2010
Formand for Statens Kunstråds litteraturudvalg:
Grethe Rostbøll, mag.art, forfatter, foredragsholder med en lang række tillidshverv bag sig
Formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg:
Rikke Juellund, scenograf
Derudover har Statens Kunstråds repræsentantskab til rådet udpeget følgende medlemmer:
- John Frandsen, komponist, dirigent og organist
- Ina-Miriam Rosenbaum, skuespiller, instruktør og producent
- Camilla Christensen, forfatter og lyriker
- Jan Thielke, lyriker og ekstern lektor ved Københavns Universitet
- Sanne Kofod Olsen, museumsdirektør.
Til Statens Kunstråd er der knyttet fem kunstfaglige udvalg: Billedkunstudvalget, Det Internationale Billedkunstudvalg, Litteraturudvalget, Musikudvalget og Scenekunstudvalget. Kulturministeren vil i nær fremtid udmelde den fulde sammensætning af disse udvalg.
Yderligere oplysninger :
Afdelingschef, Jesper Hermansen, tlf. 33 92 35 18
Kontorchef, Karin Marcussen, tlf. 33 92 90 66
Presse- og kommunikationsmedarbejder Dorthe Skaaning Mathiesen, tlf.: 25 48 77 32
Relevant information
http://www.kum.dk
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk