Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-11   -   Pressemeddelelse

Ny indsats mod piratkopiering

Udvalg under Kulturministeriet afgiver rapport om en styrket indsats mod ophavsretskrænkelser på internettet.

En rapport fra udvalget om ophavsrettigheder på internettet peger på, at omfanget af piratkopiering og ulovlig fildeling af musik og film på internettet er et reelt problem, og at omfanget er stigende.

Udvalget peger på, at udviklingen af lovlige tjenester og forretningsmodeller med kreativt indhold er i en rivende udvikling og opfordrer til, at alle relevante aktører fortsat har fokus på at udvikle og udbrede nye forretningsmodeller.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

"Ny teknologi indebærer en række fordele for forbrugerne. Men desværre sker der samtidig en del ulovlig upload af bl.a. musik, film og bøger, og det er til skade for dem, der har skabt værkerne, fordi de går glip af betalingen for deres arbejde. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der med rapporten fra udvalget om ophavsret på internettet er kommet en tidssvarende udredning om spørgsmålet.

Rapporten indeholder en række nyttige anbefalinger, som kan medvirke til, at kunstnerne også i fremtiden kan få en rimelig betaling for brugen af deres værker. Regeringen støtter etableringen af en brevmodel og vil derfor fremsætte et lovforslag herom i den kommende folketingssamling."

Brevmodellen

Udvalget har set på muligheden for at gennemføre en såkaldt brevmodel, hvor rettighedshaverne via internetudbyderne sender informationsbreve til de internetabonnenter, hvis internetforbindelse er blevet brugt til ulovlig fildeling. Et bredt flertal i udvalget har støttet indførelse af en brevmodel, men det har ikke været muligt for parterne at opnå enighed om finansieringen heraf.

Brevmodellen vil være tidsbegrænset i en periode på tre år, hvorefter den automatisk vil udløbe, medmindre Folketinget beslutter, at initiativet skal videreføres. I lyset af udvalgets rapport finder regeringen, at rettighedshaverne og internetudbyderne bør afholde hver deres omkostninger forbundet med modellen, idet rettighedshaverne dog også bør afholde portoudgifterne forbundet med, at internetudbyderne afsender breve til internetabonnenter som led i brevmodellen.

Udvalget peger også på, at der bør gennemføres et informationsfremstød, således at forbrugerne bliver mere opmærksomme på, hvad der er lovligt og ikke lovligt.

Læs udvalgets rapport : http://bit.ly/gW3qwF

Yderligere oplysninger
Afdelingschef i Kulturministeriet
Jesper Hermansen, tlf.: 33 92 35 18

Presse- og kommunikationsmedarbejder i Kulturministeriet
Karen Dyssel, tlf.: 22 76 51 16

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater