Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/05-11   -   Pressemeddelelse

Kulturministeren bakker op om ny festival for samtidskunst

Med en støtte på 750.000 kr. er kulturministeren med til at sikre realiseringen af en ny ambitiøs kunstfestival i København - Copenhagen Contemporary Art Festival.

Festivalen vil finde sted i august-september 2012 på Københavns fem kunsthaller: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Nikolaj Kunsthal og Overgaden Institut for Samtidskunst.

Kulturminister Per Stig Møller siger:

"Det glæder mig meget, at der er taget initiativ til en flot og internationalt orienteret samtidskunstfestival i København. Copenhagen Contemporary Art Festival er et ambitiøst og flot projekt, som kræver en stor og koordineret indsats. Derfor er det overordentlig positivt, at festivalen bygger på, at de fem kunsthaller i København alle har andel i projektet og løfter i flok. Jeg vil gerne bidrage til realiseringen af festivalen med et beløb på 750.000 kr. til udstillinger og aktiviteter i det offentlige rum. Jeg glæder mig til at se resultatet!"

De fem kunsthaller er blevet udvalgt som arrangører af festivalen efter en konkurrence arrangeret af Statens Kunstråd i foråret 2010.

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om Copenhagen Contemporary Art Festival finder du på ccaf.dk : http://bit.ly/lY5yvj

Eller ved henvendelse til festivalleder Lene Crone Jensen på tlf. +45 31 62 70 99

Kulturministeriet:

Kommunikationschef Michael Jannerup
Tlf.: 33 92 35 98 / 24 69 64 21

Kontorchef Karin Marcussen
Tlf.: 33 92 90 66

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater