Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-11   -   Pressemeddelelse

Fusion og bestyrelse

En 13 mand stor bestyrelse skal fremover lede det nyfusionerede Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Kulturministeren har som 6 af bestyrelsens eksterne medlemmer valgt at udpege:

Som formandskab for bestyrelsen:

Johannes Due til formand for bestyrelsen. Johannes Due er cand.oecon. og adm. direktør i Sygeforsikringen "danmark", formand for bestyrelsen for Syddansk Universitet (afgående) og desuden tidligere departementschef.

Mette Kynne Frandsen som næstformand for bestyrelsen. Mette Kynne Frandsen er arkitekt og adm. direktør i Henning Larsen Arkitekts A/S. Næstformand for bestyrelsen for Danske Ark, formand for markedsføringspanelet (2010), medlem af Designskolens aftagerpanel og medlem af regeringens vækstforum (2011).

Kulturminister Per Stig Møller siger:

"Jeg er glad for at kunne meddele, at Johannes Due og Mette Kynne Frandsen har takket ja til at påtage sig opgaven. De vil udgøre et stærkt formandskab. De har begge tung bestyrelseserfaring og særlig indsigt i både uddannelsesforhold, forskning, i fagene samt i aftagerområdet.

Til de øvrige 4 eksterne bestyrelsesposter er udpeget personer, som samlet og i forening med formandskabet vil komplementere hinanden. Det er erfarne profiler, som via deres nuværende funktion i bl.a. aftagerpanelerne vil være med til at sikre en stabil overgang til den nye struktur. Der er desuden tale om personer, der i deres hidtidige virke aktivt har fremmet integrationen og fusionsprocessen.

De 6 medlemmer skal sammen med den øvrige bestyrelse løfte en vigtig opgave oven på fusionen af de 3 institutioner, så uddannelsesområderne fortsat vil bidrage til uddannelse af arkitekter, designere og konservatorer af fineste karat.

Bestyrelsens første opgave, når de efter sommerferien konstituerer sig, bliver at ansætte en ny rektor for institutionen."

Bestyrelsens sammensætning

Som eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges:

Anders Byriel: direktør for Kvadrat. Har tung ledelseserfaring fra erhvervslivet og stort engagement i arkitektur og design. Hidtil formand for Designskolens aftagerpanel (jurist).
Jesper Stub Johnsen: bevaringschef, Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Tung ledelseserfaring, dyb indsigt i fagområdet konservering og fagets arbejdsmarked. Hidtil medlem af Konservatorskolens aftagerpanel (konservator, dr.phil.)

Karen Mosbech: adm. direktør for Freja ejendomme A/S. Stor erfaring fra flere ledende administrative poster med arkitektfaglig berøring inden for statslig virksomhed. Hidtil formand for aftagerpanelet for Kunstakademiets Arkitektskole (arkitekt, MAA).

Anne-Louise Sommer: fra 1. september 2011 direktør for Designmuseum Danmark. Nuværende konstitueret rektor for Danmarks Designskole og tidligere forskningsleder der. Har publiceret inden for både arkitektur og design (Københavns Universitet og Aarhus Universitet) (mag.art.).

Bestyrelsen vil bestå af 13 medlemmer: 6 interne og i alt 7 eksterne medlemmer. De 6 interne repræsentanter for medarbejdere og studerende vælges på institutionen. En valgproces er netop skudt i gang. Et 7. eksternt medlem med kunstfaglig ekspertise udpeges af Kunstrådet.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ca. har 1.600 studerende og en bevilling på ca. 260 mio. kr. Arkitekt- og designuddannelserne har til huse på Holmen, mens konservatoruddannelsen bor på Esplanaden.

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef Michael Jannerup
Kulturministeriet, tlf.: 24 69 64 21

Afdelingschef Steen Kyed
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 98 21

Formand for bestyrelsen Johannes Due
Tlf.: 33 46 22 33 / 33 46 22 22

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater