27/06-11
-
Pressemeddelelse
Mere idræt til børn og unge
Det er regeringens mål, at børn og unge skal dyrke 7 timers idræt og motion om ugen. Kulturminister Per Stig Møller bevilger i den forbindelse 1,5 mio. kr. til Dansk Skoleidræt.
Kulturminister Per Stig Møller siger:
"Det er vigtigt, at børn bevæger sig mindst 7 timer om ugen, og at de har det sjovt, mens de gør det. Her spiller skolen en vigtig rolle, for der kan vi nå alle børn. Derfor har jeg bevilget 1,5 mio. kr. til to spændende projekter fra Dansk Skoleidræt, der har fokus på positive rollemodeller og bedre samarbejde mellem foreningslivet og de kommunale børne- og ungetilbud."
Bevægelsesambassadører og playmakere
Det ene af projekterne, Bevægelsesambassadør, inddrager børnene selv, hvilket altid er en ekstra fordel. En Bevægelsesambassadør skal være det gode forbillede for kammeraterne og inspirere til idræt og bevægelse.
Det andet projekt, Playmakerne, er en videreuddannelse af voksne fritidskonsulenter. Playmakerne skal sørge for at få børn og unge til at bevæge sig mere ved at koble foreningslivet sammen med børnehaver, skoler og fritidsordninger.
7 timers idræt og motion om ugen
I marts måned udgav Kulturministeriet "Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge". Inspirationskataloget er en opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009 og indeholder gode eksempler på, hvordan børn og unge kan dyrke idræt og motion 7 timer om ugen. Målgruppen for inspirationskataloget er kommuner, idrætsforeninger og andre interessenter på området.
Læs mere om Dansk Skoleidræt
Læs: "Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge"
Yderligere oplysninger
Afdelingschef Steen Kyed
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 98 21
Kommunikationschef Michael Jannerup
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 98
Relevant information
http://www.kum.dk
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk