04/07-11
-
Pressemeddelelse
Ny formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse
Kulturminister Per Stig Møller har fra i dag beskikket adm. direktør Joachim Malling som formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse.
Kulturminister Per Stig Møller siger:
"Jeg er sikker på, at Joachim Malling bliver en god formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse. Joachim Malling bibringer både ledelsesmæssig erfaring samt faglige kompetencer, som Det Danske Filminstitut kan drage nytte af. Jeg vil samtidig gerne takke den afgående formand Bo Damgaard for det store arbejde, som han har udført."
Joachim Malling har en mangeårig beskæftigelse i forlags- og mediebranchen med tidligere poster som direktør i det Berlingske Officin og som direktør i forlagsbranchen. Han er i dag adm. direktør for G.E.C. Gads Fond. Joachim Malling har på den baggrund en stor faglig indsigt i kulturlivet og stærke ledelsesmæssige kompetencer.
Joachim Malling afløser Bo Damgaard, der fratræder grundet ansættelse som direktør for FilmFyn.
Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet.
Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef Michael Jannerup
Kulturministeriet, tlf.: 24 69 64 21
Relevant information
http://www.kum.dk
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk