Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Hvem får Kulturministeriets Idrætspris 2011?

Spændingen udløses ved kulturministerens reception for årets medaljevindere mandag d. 12. december 2011 kl. 15.30 i Dansk Arkitektur Center i København. Prisvinderen modtager 100.000 kr. Pressen er velkommen.

Der er hård konkurrence om prisen, hvor valget står mellem 13 yderst kvalificerede kandidater.

Danmarks Idræts-Forbund har indstillet følgende 3 kandidater:
· Danmarks Cykle Union. Indstillet for afholdelsen af et storslået cykel-VM
· Svendborg Kommune. Indstillet for deres idrætsskolekoncept "Svendborgprojektet", hvor der fokuseres på fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhedstilstand
· Badmintonspilleren, Peter Gade. Indstillet for hans enestående karriere, imponerende resultater og engagement i sporten.

Team Danmark har indstillet følgende 3 kandidater:
· Bowlingspilleren, Mai Ginge Jensen. Indstillet for hendes fightervilje og fantastiske VM-præstationer
· Sportschef i Dansk Skytte Union, Linda Andersson. Indstillet for målrettet udviklingsarbejde og resultater, der giver genlyd i international eliteskydning
· Danmarks Cykle Union. Indstillet for et storslået VM i København med imponerende sportslige ungdomsresultater.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har indstillet følgende 2 kandidater:
· Træner og holdleder i Dansk Sammenslutning af Tamilere i Viborg Kommune, Thivaharan Alvaappillai. Indstillet for hans arbejde som en vidtfavnende træner, holdleder og mentor i Dansk Sammenslutning af Tamilere i Viborg Kommune
· Børnehuset Søstjernen v/ Helle Jespersen. Indstillet for deres stimulering af børn gennem idræt, leg og bevægelse.

Dansk Firmaidrætsforbund har indstillet følgende kandidat:
· Frivillig foreningsleder, Ingolf Petersen. Indstillet for hans arbejde med sport- og sundhedsfremmende aktiviteter.
Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning har indstillet følgende kandidat:
· Professor, Bengt Saltin. Indstillet fordi han har haft stor betydning for udvikling af idrætsforskning i Danmark, og fordi han har bidraget til, at idrætsfysiologisk forskning i Danmark er på højeste internationale niveau.

Anti Doping Danmark har indstillet følgende kandidater:
· Aktivkomitéen. Indstillet for deres arbejde for atleterne og for at være bannerførere for at doping i eliteidræt ikke tolereres
· Talentchef og landstræner for U23 i Dansk Cykle Union, Morten Bennekou. Indstillet fordi han formår at udpege og udvikle unge danske cykelryttere og gøre dem til verdensklasseatleter, samtidig med formidlingen af en klar holdning mod brug af doping
· DIFs Soldaterprojekt. Indstillet for arbejdet med hjemvendte soldater med fysiske handicap. Projektet viser, at det er muligt at træne og dyrke idræt på eliteniveau på trods af handikap, og at idrætten kan bidrage til livskvalitet og vigtige sociale relationer i soldaternes nye livssituation med et handikap.

Dansk Handicap Idræts-Forbund har indstillet følgende kandidat:
· Formand for DIF, Niels Nygaard. Indstillet for at tage initiativ til DIFs Soldaterprojekt.

Prisen er tidligere gået til Dansk Bordtennis Union (2005), forskeren Bente Klarlund Pedersen (2006), trampolinspringeren Peter Jensen (2007), ildsjælen Martin Damgaard (2008), idrætsforeningen B 1909 (2009) og foredragsholder og tidligere dopingmisbruger, Ditlev Traasdahl Madsen (2010).

Yderligere oplysninger
Pressechef Astrid Haug
Kulturministeriet, tlf.: 25 47 21 07

Kontorchef Bente Skovgaard Kristensen
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 68

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater