Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Susanne Ursula Larsen ny formand for Odense Teaters bestyrelse

Kulturminister Uffe Elbæk har udpeget Susanne Ursula Larsen til ny formand for Odense Teaters bestyrelse frem til 31. december 2014.

Susanne Ursula Larsen er overlæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital. Blandt hendes øvrige tillidshverv kan nævnes medlemskab af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse samt af bestyrelsen for Provstegaardshjemmet, som er en selvejende institution inden for ældrepleje. Hun er desuden medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse.

Kulturminister Uffe Elbæk udtaler:

"Med Jan Boyes tragiske og alt for tidlige bortgang mistede Odense Teater en fremragende bestyrelsesformand. Med udpegningen af Susanne Ursula Larsen er bestyrelsen igen fuldtallig. Jeg er sikker på, at Odense Teater med Susanne Ursula Larsen i spidsen vil videreføre de fornemme resultater, som hidtil har kendetegnet institutionen både kunstnerisk og driftsmæssigt. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Susanne Ursula Larsen."

De øvrige medlemmer af Odense Teaters bestyrelse er: Ester Larsen, C.C. Nielsen, Anker Boye, Roya Moore, Peter Heick, Kirsten Bernburg og Lars Simonsen.

Odense Teater er en af Danmarks tre landsdelsscener og modtager tilskud efter teaterloven. Landsdelsscenerne skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelene ved at opføre et alsidigt repertoire af såvel ældre som nyere værker med særligt hensyn til danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal desuden medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed.

Yderligere oplysninger

Afdelingschef Jesper Hermansen
Kulturministeriet, tlf.: 33 92 35 18

Pressechef Astrid Haug
Kulturministeriet, tlf.: 25 47 21 07

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater