11/04-12
-
Pressemeddelelse
Nyt samarbejde med Region Hovedstaden om Gernes på Herlev Hospital
Kulturministeriet har etableret et samarbejde med Region Hovedstaden om kunstneren Poul Gernes' udsmykning af Herlev Hospital, så der kan findes gode løsninger til at forene funktionalitet og kunstnerisk kvalitet i udviklingen af hospitalets eksisterende fysiske rammer.
Kulturministeriet ønsker at bruge dette samarbejde som et eksempel i forhold til ejere af bygninger med bevaringsværdige kunstværker.
Erfaringerne fra samarbejdet kommer derfor til at indgå i et større formidlingsprojekt i Kulturstyrelsen, der retter sig mod netop rådgivning omkring kunst i bygninger.
Kulturminister Uffe Elbæk siger:
"Jeg er glad for, at vi nu har etableret et samarbejde med Herlev Hospital om Gernes' værk. Et fremadrettet samarbejde vil være med til at sikre, at man både kan tage højde for de kunstneriske værdier og de behov, hospitalet naturligvis har for at ændre på bygningerne. Jeg mener, det er oplagt, at vi fremover styrker rådgivning til ejere af bygninger med kunstværker og er glad for, at et sådant arbejde allerede er i gang."
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen siger:
"Jeg ser frem til dette samarbejde, som er baseret netop på de forudsætninger, vi vil lægge til grund for de kommende års modernisering af Herlev Hospital."
Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef Marianne Strøm
Kulturstyrelsen, tlf.: 21 45 24 40
Pressechef Astrid Haug
Kulturministeriet, tlf.: 25 47 27 11
Relevant information
http://www.kum.dk
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk