Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-12   -   Pressemeddelelse

Bred politisk aftale om reform af kunststøttesystemet

Med kulturminister Uffe Elbæk i spidsen har samtlige partier i dag indgået aftale om en reform af det statslige kunststøttesystem, som samler Statens Kunstfond og Statens Kunstråd i en organisation.

Kulturminister Uffe Elbæk siger:

"Det er med stor glæde, at jeg kan konstatere, at samtlige partier står bag reformen. Reformen betyder et enklere og mere gennemskueligt kunststøttesystem i form af en ny enhedsorganisation, som får navnet Statens Kunstfond. Med reformen viderefører vi de bedste dele af det eksisterende system, herunder to adskilte søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte. Samtidig styrker vi armslængdeprincippet, fagudvalgene oprustes økonomisk, og organisationen bliver mindre topstyret og mere åben. Jeg ser meget frem til at virkeliggøre reformen, som forhåbentlig bliver en gevinst for dansk kunst."

Den nye Statens Kunstfond etableres pr. 1. januar 2014 og kommer til at rumme to søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte. Statens Kunstråd nedlægges, men rådets fagudvalg videreføres som en selvstændig søjle i den nye Statens Kunstfond. Der skabes større gennemskuelighed og samordning i systemet ved, at der bliver én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab for de to søjler. Repræsentantskabet, som bl.a. udpeger en del af medlemmerne til fagudvalgene, får ikke længere medlemmer fra de politiske partier, hvorved armslængdeprincippet styrkes.

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater