Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/08-13   -   Pressemeddelelse

18 mio. kr. til digitalisering af kulturarv

Kulturminister Marianne Jelved har udmøntet en pulje på 6 mio. kr. årligt i 2013-15 til digitalisering og digital formidling af kulturarven på de nationale kulturarvsinstitutioner.

Ud af de 18 mio. kr. modtager Nationalmuseet eksempelvis 4 mio. kr. til at oprette det digitale Frihedsmuseum, hvor størstedelen af Frihedsmuseets fysiske samling og arkiv gøres tilgængeligt på nettet. Der ydes tilskud til i alt syv projekter på tværs af de nationale kulturarvsinstitutioner.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Når kulturarven bliver digitalt tilgængelig, kan den bruges af alle, døgnet rundt, over hele landet - og hele verden, hvis det skal være. For nogle samlinger betyder digitaliseringen oven i købet en revolution af brugbarheden. For nu kan materialerne søges, sammenlignes, diskuteres og bruges i helt nye sammenhænge på en måde, som før var umulig. Derfor er det meget vigtigt for mig, at jeg med disse midler kan give et løft til den digitale indsats på nogle af vores centrale kulturinstitutioner."

Midlerne udmøntes til følgende projekter:

· 4 mio. kr. til Den Nationale Brevdatabase - digital forskningsinfrastruktur (Det Kongelige Bibliotek)
· 4 mio. kr. til Det Digitale Frihedsmuseum (Nationalmuseet)
· 2,6 mio. kr. til fuld digitalisering af søgemidler (Statens Arkiver)
· 2,0 mio. kr. til udvikling og udrulning af digitalt registreringssystem til danske naturhistoriske museer (Statens Naturhistoriske Museum)
· 0,9 mio. kr. til digitalisering i forbindelse med 100-året for kvinders valgret i 2015 (Statsbiblioteket)
· 2,0 mio. kr. til digitalisering af dansk grafik gennem 500 år (Statens Museum for Kunst)
· 2,5 mio. kr. til geografisk opbygget dokumentarfilmportal (Det Danske Filminstitut).

Midlerne er afsat i forlængelse af aftalen fra 2012 mellem regeringen og den øvrige teleforligskreds (V og K) om fordelingen af den såkaldte UMTS-reserve i årene 2013-15. UMTS-midlerne stammer fra det provenu, der indkom ved auktionen i 2001 over licenser til 3G-mobiltelefoni.

Yderligere oplysninger
Pressechef, Andreas Hemmeth, Kulturministeriet tlf.: 20 77 78 80
Kontorchef, Katrine Tarp, Kulturministeriet, tlf.: 41 39 38 00
Forskningsbibliotekar, Bruno Svindborg, Det Kongelige Bibliotek, tlf.: 33 47 44 15
Presseansvarlig, Henrik Schilling, Nationalmuseet, tlf.: 41 20 60 16
Chefkonsulent, Poul Olsen, Statens Arkiver, tlf.: 41 71 73 07
Samlingschef, Nikolaj Scharff, Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: 42 40 80 88
Chefkonsulent, Eva Fønss-Jørgensen, Statsbiblioteket, tlf.: 89 46 20 51
Presseansvarlig, Jakob Fibiger, Statens Museum for Kunst, tlf.: 29 61 69 49
Områdedirektør, Lene Halvor Petersen, Det Danske Filminstitut, tlf.: 22 46 82 01

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater