Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/09-13   -   Pressemeddelelse

Kulturministeriet uddeler 10,9 mio. kroner til forskning på kulturområdet

I løbet af de kommende par år vil forskningsprojekter med så forskellige titler som blandt andre "Fitness- og sundhedseffekter af intens skolemotion" og "Sociale netværk på landet 1750-1830" blive udført med støtte fra Kulturministeriet.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Med Kulturministeriets forskningspulje styrker vi forskningsindsatsen på Kulturministeriets område inden for både kulturarv og idræt. Forskningen er vigtig, når vi fortsat ønsker at udvikle vores viden på kulturministeriets områder, og forskning er central i forhold til formidlingsindsatsen på bl.a. museerne."

Forskningspuljen er finansieret med midler fra det kulturelle aktstykke (tidligere tipsaktstykket) og udgør 10,9 mio. kroner. 52 forskere og institutioner ansøgte i år om midler fra Kulturministeriets forskningspulje. 31 projekter fik helt eller delvist tilsagn om forskningsmidler.

Stor spændvidde blandt de støttede projekter
Årets projekter spænder vidt over temaer som danskernes skriftlighed, betydningen af fysisk aktivitet hos midaldrende kvinder, kritisk kuratering, det sunde hverdagsliv, bioplast til bevaring af kulturarven, udholdenhedstræning og restitutionsevne, mønter som prestigegenstand - og meget mere. Se link til liste over projekterne nedenfor.

Kulturministeriets Forskningsudvalg vurderer projekterne
Formand Anne-Marie Mai siger om udvalgets arbejde: "At læse og vurdere de meget forskellige ansøgninger er et stort, men også meget inspirerende arbejde. Forskningsmidlerne vil blive brugt på alt fra projektmodning, samfinansiering af ph.d.-stipendiater, frikøb af forskere og indkøb af apparatur mv. Nogle af midlerne kan forhåbentlig også blive en løftestang, så forskerne kan skaffe sig yderligere finansiering af deres nybrydende projekter."

Næste ansøgningsfrist til Kulturministeriets forskningspulje er i maj 2014.

Relevant information

http://www.kum.dk


Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater