20/11-13
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Mediestøtten er godkendt i EU
            
              Kommissionen roser dansk forslag til ny ordning.
        
            Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Jeg er glad for, at Kommissionen har godkendt vores mediestøtteordning, og for de rosende ord fra EU-kommissær Joaquin Almunia, der har kaldt ordningen et perfekt eksempel på, hvordan man kan sikre både mediepluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet.
Kernen i ordningen er, at vi går fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Det betyder, at vi støtter journalister og redaktionelt indhold i stedet for papir og tryksværte. Dermed tager støtten højde for nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platforme."
Lovforslaget om mediestøtteordningen behandles nu i Folketinget. Formålet er at skabe fornuftige rammer for den danske medieverden, inklusive de nye internetbaserede medier. Endvidere etableres en risikovillig innovationspulje, der skal bakke op om den nødvendige udvikling i branchen. 
EU-Kommissionen har i dag fastslået, at den danske støtteordning er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det forventes, at lovforslaget vedtages af Folketinget medio december 2013.
              
        
Relevant information
        
                                  Se EU-Kommissionens pressemeddelelse
                        
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-1121_da.htm?locale=en
            
              
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Kulturministeriets pressetelefon
                                              +45 2276 5116
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        Kulturministeriet
        Nybrogade 2
        1203 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  25 47 21 07
                
                  
          
http://www.kum.dk