Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-13   -   Pressemeddelelse

Styrket antidopingindsats i kommunerne

Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet har Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti besluttet at styrke antidopingindsatsen i kommunerne.

Med udgangspunkt i erfaringer fra Aalborg Kommune er der i perioden 2014-2017 afsat i alt 7,4 mio. kr. til at styrke den kommunale indsats for blandt andet at nå ud til unge potentielle dopingmisbrugere lokalt.

Der vil blive udvalgt en række "antidopingkommuner", som i samarbejde med Anti Doping Danmark skal stå for iværksættelse af lokalt forankrede samarbejder mellem forskellige partnere som f.eks. motions- og fitnessbranchen, foreningsverdenen, SSP-medarbejdere, idrætssammenslutninger, skolevejledning og uddannelsesinstitutioner i øvrigt, sundhedssektoren, politi samt Skat. Samarbejdet skal endvidere medføre konkrete forebyggelsesinitiativer på motionsdopingområdet med et lokalt sigte.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Antidopingprojektet, som satspuljepartierne har vedtaget, er et vigtigt supplement til de initiativer, som regeringen har iværksat løbende for at bekæmpe motionsdoping. Der er ingen tvivl om, at vi i bekæmpelsen af motionsdoping bør have fokus på forebyggelse, således at færre påbegynder et dopingmisbrug, og så flere dermed undgår de sundhedsmæssige konsekvenser, som dopingmisbrug medfører."

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag siger:
"Det kan få fatale konsekvenser at dope sig, og derfor skal vi forebygge, at flere unge kaster sig ud i eksperimenter med steroider og andre former for doping i jagten på den perfekte krop. Og i Aalborg Kommune har man vist, at det er muligt at lave en målrettet indsats, hvor man blandt andet inddrager fitnesscentre, SSP-medarbejdere, skoler og uddannelsesinstitutioner og dermed få mulighed for at nå, især de unge, lokalt. Derfor er jeg glad for, at vi nu får mulighed for at udbrede nogle af de positive erfaringer, man har gjort sig i Aalborg til andre kommuner."

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater