Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-13   -   Pressemeddelelse

Kulturministerens Handicapidrætspris 2013

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, Dansk Ride Forbund og DIF Soldaterprojekt er nomineret til Kulturministerens Handicapidrætspris 2013

Kulturministerens Handicapidrætspris hylder personer og organisationer, som gør en særlig indsats for at fremme eller udvikle handicapidrætten. Prisen overrækkes af kulturministeren d. 4. januar 2014 på Sport2013-showet i MCH Messecenter Herning. Med prisen følger ikke alene æren, men også 75.000 kr.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Med Kulturministerens Handicappris 2013 hylder vi de mange atleter, organisationer og projekter, der gør en forskel for handicapidrætten i Danmark. De nominerede har alle, på hver deres måde, gjort en ekstraordinær indsats og har været vigtige ambassadører, både nationalt og internationalt. Jeg glæder mig til at møde de nominerede og overrække prisen på Sport2013 i Herning."

De nominerede kandidater er:

Dansk Ride Forbund - indstillet af Dansk Handicap Idræts-Forbund
Dansk Handicap Idræts-Forbund har indstillet Dansk Ride Forbund for den særlige indsats, forbundet har gjort for at udvikle paradressuren nationalt og internationalt. Især afviklingen af EM 2013 i ridning i Herning, som var det første store internationale europamesterskab, der inkluderede personer både med og uden handicap, viser forbundets betydning for paradressuren i Danmark.

DIF Soldaterprojekt - indstillet af Danmarks Idrætsforbund
DIF Soldaterprojekt, som er indstillet af Danmarks Idrætsforbund, har de seneste tre år, med idrætten som værktøj, hjulpet alvorligt skadede soldater med at komme videre i livet og givet dem en ballast, som de kan bruge fremadrettet. Det har været en stor hjælp for de skadede hjemvendte soldater, der både fysisk og psykisk har skullet tilpasse sig en ny tilværelse.

Peter Rosenmeier - indstillet af Team Danmark
Team Danmark har indstillet bordtennisspilleren Peter Rosenmeier for hans flotte resultater ved VM, PL og senest EM i 2013. Han er også indstillet for at gøre et stort arbejde uden for banen, hvor han blandt andet hjælper andre idrætsudøvere med handicap og deltager i talentudviklingstiltag. Han er en vigtig ambassadør for handicapidrætten og en rollemodel for mange atleter.

Pressekontakt

Pressetelefon
  22 76 51 16
Bente Skovgaard Kristensen
Kontorchef
  51 88 67 69

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater