02/05-14
-
Pressemeddelelse
Kulturministeriet nominerer syv til Forfatterpris og Illustratorpris
Fire forfattere og tre illustratorer er nomineret til Kulturministeriets priser for børne- og ungdomsbøger fra 2013. Priserne uddeles 15. maj.
De nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og til Illustratorprisen for børne- og ungdomsbøger er nu fundet. Indstillingsudvalgene har i alt udvalgt fire forfattere og tre illustratorer.
Til børnebogsprisen er de nominerede:
Hanne Kvist "To af alting"
Annette Herzog og Katrine Clantes "Psssssst (Pssst!)"
Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensens " Dig og mig før daggry"
Bøgerne er indstillet af udvalget, som består af Camilla Hübbe, medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, Bodil Christensen, Lea Reitel Høyer og Karen Lise Søndergaard Brandt.
Til illustratorprisen er de nominerede:
Annette Herzog og Katrine Clantes "Psssssst (Pssst!)"
Anna Margrethe Kjærgaards "Bror"
Hanne Kvists "To af alting"
Bøgerne er indstillet af udvalget, som består af Bodil Nielsen, medlem af Statens Kunstfonds Projektudvalg for Billedkunst, Mai Misfeldt, Nina Christensen og Lars Vegas Nielsen.
Fakta om priserne
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979.
Kulturministeren overrækker priserne til vinderne torsdag den 15. maj klokken 14:00 i Kulturstyrelsen. Priserne er på 75.000 kr.
Pressekontakt
Kulturministeriets pressetelefon
+45 2276 5116
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk