Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/09-14   -   Pressemeddelelse

Regeringen går til kamp mod matchfixing

Kulturminister Marianne Jelved offentliggør i dag en række tiltag, der skal begrænse matchfixing i Danmark. Regeringen vil blandt andet:

- Etablere et nyt organ med deltagelse af idrætten, spiludbyderne og politiet. Organet skal blandt andet koordinere indsatsen mod matchfixing og analysere mistanker om aftalt spil.

- Kriminalisere bestikkelse inden for idrætten. Matchfixing kan i forvejen straffes som bedrageri, men bedrageri dækker ikke den situation, hvor der ikke er personer eller juridiske personer, som lider et økonomisk tab. Derfor finder regeringen det nødvendigt at indføre en ny bestemmelse, der supplerer straffelovens bedrageribestemmelse.

- Igangsætte en kampagne mod matchfixing. Det sker i samarbejde med idrætsorganisationerne og spiludbyderne. Formålet er at skabe en kultur, hvor ingen føler sig fristet til at snyde, og hvor det er legitimt at fortælle, hvis man har mistanke om eller oplever matchfixing.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Matchfixing er den største udfordring, idrætten står over for i dag. Det underminerer hele idrættens værdigrundlag, hvis kampenes resultater er aftalt på forhånd. Samtidig kan det have store, negative økonomiske konsekvenser for de klubber og hold, der uforskyldt bliver sat i forbindelse med matchfixing. Det ligger mig meget på sinde, at vi får sat ind over for problemet, og jeg er glad for, at vi etablerer et stærkt samarbejde med idrætsorganisationerne, spiludbyderne og politiet. Kun ved fælles engagement kan vi komme det her problem til livs."

Regeringens arbejdsgruppe mod matchfixing
Initiativerne er en opfølgning på anbefalinger fra en arbejdsgruppe mod matchfixing. Rapporten lægger op til, at også idrætten og spiludbyderne bør igangsætte en række initiativer. Det drejser sig blandt andet om:

- at der indgås samarbejdsaftaler mellem DIF og alle spiludbydere, der har tilladelse til at udbyde væddemål i Danmark, hvori procedure for informationsudveksling samt hjemlen herfor er beskrevet
- at overenskomster, standardkontrakter eller andre ansættelseskontrakter inden for idrætten beskriver de ansættelsesmæssige konsekvenser i forbindelse med en eventuel straf eller sanktion for matchfixing
- at DIF og specialforbundene vurderer behovet for at igangsætte en praksis med sene udvælgelser/offentliggørelser af dommere til kampe samt overvejer regler og turneringsstrukturer i specialforbundene under DIF
- at spiludbyderne gennemgår deres respektive uddannelser af de ansatte med henblik på at sikre, at de ansatte er klædt tilstrækkeligt på i relation til matchfixing, og at spillemyndigheden som led i sit tilsyn med spiludbyderne har fokus herpå
- at spiludbyderne opfordres til at evaluere deres respektive overvågningssystemer

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater