30/10-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Kulturministeren ønsker Simon Steen-Andersen tillykke med Nordisk Råds Musikpris
            
              Komponisten Simon Steen-Andersen modtog prisen for værket Black Box Music, da Nordisk Råds fem priser blev uddelt ved den store prisgalla den 29. oktober i Stockholm.
        
            Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Jeg ønsker Simon Steen-Andersen tillykke med prisen. Simon Steen-Andersen har sin unge alder til trods allerede modtaget talrige nationale og internationale priser for sin nyskabende måde at arbejde med komposition på, og nu Nordisk Råds Musikpris. Hans værker bliver opført kloden rundt, og det kan vi alle være stolte af. 
Hædringen af kunst og kultur i nordisk sammenhæng er noget, vi alle har del i. For vi hører sammen i Norden, og de fælles oplevelser af nordisk kunst og kultur binder os sammen og bekræfter den nordiske æstetik og det fælles nordiske kulturelle udgangspunkt."
Andre prisvindere
Udover Nordisk Råds Musikpris fik Kjell Westö litteraturprisen for Hägring 38, Benedikt Erlingsson fik filmprisen for Om heste og mænd, Håkon Øvreås og Øyvind Torseter fik børne- og ungdomslitteraturprisen for Brune, mens Reykjavik Kommune fik miljøprisen.
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Kulturministeriets pressetelefon
                                              +45 2276 5116
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        Kulturministeriet
        Nybrogade 2
        1203 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  25 47 21 07
                
                  
          
http://www.kum.dk