Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/12-14   -   Pressemeddelelse

Ny lov for Kulturministeriets kunstneriske uddannelser

Et flertal i Folketinget har i dag vedtaget lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med loven samles scenekunstuddannelserne i en landsdækkende institution og vil på sigt overgå til bachelor- og kandidatuddannelser.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Det har været vigtigt for mig at imødekomme scenekunstuddannelsernes og scenekunstmiljøets ønske om bedre rammer for uddannelserne. Jeg er derfor glad for, at vi med den nye lov giver fremtidens scenekunststuderende større frihed og flere muligheder for at læse i udlandet eller kombinere deres uddannelse med for eksempel pædagogiske og kommunikative fag."

Med loven samles uddannelserne på scenekunstområdet i en ny landsdækkende institution, Den Danske Scenekunstskole, og uddannelserne skal på sigt blive bachelor- og kandidatuddannelser. Kulturministeriet har dermed fulgt op på de anbefalinger, scenekunstuddannelserne og scenekunstmiljøet kom med i rapporten "Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet" fra september 2013.

Loven berører også generelt de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Ud over Den Danske Scenekunstskole drejer det sig om Den Danske Filmskole, Kunstakademiets Billedkunstskoler og musikkonservatorierne.

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater