Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/02-15   -   Pressemeddelelse

Danske slotte hitter

Danmarks kongelige slotte rummer historie og kulturarv i absolut særklasse, hvilket tiltrækker mange danske og udenlandske besøgende hvert år. 593.000 besøgte slottene i 2014, hvilket svarer til en fremgang på mere end 6 % fra året før.

I Hamlets fodspor på Kronborg Slot, ruinerne under Christiansborg eller de flotte sandstensskulpturer ved Fredensborg Slot. Det er noget, som tiltrækker mange besøgende.

2014 bød på væsentlig fremgang for de slotte og kulturejendomme, som Kulturministeriet driver og formidler. Over 593.000 besøgende lagde vejen forbi slottene, hvilket svarer til en fremgang på over 6 %

Kulturminister Marianne Jelved, siger:
"I Danmark har vi nogle af de smukkeste slotte, og deres historie gør dem både unikke og attraktive. Så det glæder mig, at der er så mange besøgende, der vælger at møde vores kulturarv og bruge den aktivt. Besøgstallet stiger, og det viser, at det målrettede arbejde med formidling af aktiviteter med fokus på omvisning og oplevelser og indsigt virker godt. Det fortsætter vi med at udvikle, så vores historiske bygninger kan fortsætte med at skabe værdier for os alle."

Kronborg rundende en kvart million
Det er især Christiansborg Slot og Kronborg Slot, der er de store publikumsmagneter med henholdsvis 305.339 og 250.638 besøgende
For første gang nogensinde rundede Kronborg Slot en kvart million besøgende, og slottet har haft en fremgang på mere end 8.000 besøgende.

Men også Fredensborg Slot og Eremitageslottet tiltrækker publikum. Fredensborg Slot, der kun har åbent halvanden måned om sommeren, havde 17.000 besøgende, hvilket er over 17 % mere end sidste år, mens Eremitageslottet havde mere end 8.000 publikummer i 2014.

Nye udstillinger og omvisninger
Det er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der på vegne af staten vedligeholder og formidler slottene. Der har de seneste år været stort fokus på udviklingen af omvisninger og besøgsrettede aktiviteter for eksempel rollespilsslaget 'Forsvar Absalons Borg' på Christianborg Slot med sværdkamp og bueskydning, som var blandt de store publikumssucceser i 2014.

Fakta
Besøgstal fordelt på besøgssted:
Christiansborg Slot - 305.339
Kronborg Slot - 250.638
Fredensborg Slot - 17.000
Kongernes Lapidarium - 12.167 (åbnede juni 2014)
Eremitageslottet - 8.088

Pressekontakt


Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire