Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/02-15   -   Pressemeddelelse

19 folkebiblioteker er nomineret til Bibliotekernes Formidlingspris 2015

I foråret 2015 kårer kulturminister Marianne Jelved det bibliotek, der i 2014 har været bedst til at formidle sine forskellige tilbud til borgerne. 19 kandidater skal kæmpe om hæderen og 50.000 kr.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

"Folkebiblioteker over hele landet yder hvert år en engageret og idérig indsats for at nå både garvede og nye biblioteksbrugere ved at formidle litteratur, kunst og kultur i bred forstand og ved at udbyde et væld af aktiviteter og kurser. Formidlingsprisen skal anerkende den store indsats ved at hylde årets bedste bibliotek."

Prisen gives til det bibliotek, der i 2014 har været bedst til at formidle sine tilbud til borgere - fra litteratur, musik og film til kulturarrangementer, vejledning og kurser. Prisen uddeles også i 2016 og 2017.

Dommerkomitéen består af:

· Klaus Rothstein, journalist
· Nanna Kann-Rasmussen, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
· Elsebeth Tank, udviklingspartner for biblioteker, kultur- og andre udviklingsmiljøer i Norden
· Kitte Wagner, direktør for AskovFonden
· Mads Nygaard, forfatter

Dommerne er gået i tænkeboks for at kigge nærmere på, hvilken af de 19 kandidater der skal indstilles til vinder.

Dommerne vil lægge vægt på mangfoldighed og innovation i valget af metoder til at formidle deres tilbud. De indstillede projekter og formidlingsaktiviteter kan gå på tværs af medier og indebære partnerskaber med lokale aktører. Der vil også blive lagt vægt på, at en stor del af projekterne har nyhedsværdi og kan skaleres op eller ned og overføres til andre biblioteker.

Navnet på vinderbiblioteket offentliggøres i foråret 2015.


Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater