24/03-15
-
Pressemeddelelse
Kulturministeriets nominerer seks til Forfatterpris og Illustratorpris
Tre forfattere og tre illustratorer er nomineret til Kulturministeriets priser for børne- og ungdomsbøger fra 2014. Priserne uddeles af kulturminister Marianne Jelved den 16. april 2015.
De nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er nu fundet. Indstillingsudvalgene har i alt udvalgt tre forfattere og tre illustratorer.
Til Forfatterprisen er de nominerede:
· Rebecca Bach-Lauritsen: Ellens ark
· Mette Hegnhøj: Ella er mit navn vil du købe det?
· Tina Sakura Bestle: Skyggefugl
Bøgerne er indstillet af udvalget, som består af af Camilla Hübbe (Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur), Bodil Christensen (Selskabet for Børnelitteratur), Lea Reitel Høyer (Dansk Forfatterforening) og Anita Brask Rasmussen (Litteraturkritikernes Lav).
Til Illustratorprisen er de nominerede:
· Cato Thau-Jensen: Børnenes Tusind og én Nat - flere historier
· Mikkel Sommer: Men ikke i dag
· Lars Gabel Carlsen: De vilde svaner
Bøgerne er indstillet af udvalget, som består af Bodil Nielsen (Statens Kunstfonds Projektudvalg for Billedkunst), Mai Misfeldt (Litteraturkritikernes Lav), Nina Christensen (Selskabet for Børnelitteratur) og Lars Vegas Nielsen (Dansk Forfatterforening og Tegnerne - Tegnerforbundet af 1919).
Fakta om priserne
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Priserne er på 75.000 kr.
Kulturministeren overrækker priserne til vinderne torsdag den 16. april klokken 14:30 i Kulturministeriet.
Pressekontakt
Kulturministeriets pressetelefon
+45 2276 5116
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk