27/04-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Jelved giver 400.000 kr. til afdækning af landsbykirkers fremtid
            
              Kirkeminister og kulturminister Marianne Jelved bevilger i alt 400.000 kr. til nyt udredningsprojekt om landsbykirkernes fremtid. Projektet forankres på Kunstakademiets Arkitektskoler.
        
            Kirkeminister og kulturminister Marianne Jelved siger:
"Landsbykirkerne er omdrejningspunktet for kristendommen i Danmark gennem 1000 år og vores vigtigste kulturhistoriske monumenter. I de kommende år kommer vi til at se, at nogle af dem ikke længere, eller i temmelig begrænset omfang, vil være i brug som kirker. Men de må og skal fortsat bevares som steder med liv og funktion - samtidig med at deres arkitektoniske og historiske værdier skal respekteres. Derfor har jeg besluttet at finansiere et projekt på Kunstakademiets Arkitektskoler, der skal hjælpe med at finde svaret på den udfordring."
Formål og økonomi
Projektets formål at anlægge et æstetisk helhedssyn på landsbykirkernes fremtidige funktion og betydning i samfundet og at kvalificere grundlaget for fremtidige forslag om kirkernes brug, således at man kan skabe ideer, der respekterer den enkelte kirke, som bliver berørt. Ministeren har bevilget 300.000 kr. fra Kulturministeriet og 100.000 kr. fra Kirkeministeriet til udredningsprojektet. 
Projektet vil blive gennemført af arkitekt Christoffer Harlang, professor ved Kunstakademiets Arkitektskoler, og restaureringsarkitekt Trine Hjort Skovboe.
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Kulturministeriets pressetelefon
                                              +45 2276 5116
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        Kulturministeriet
        Nybrogade 2
        1203 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  25 47 21 07
                
                  
          
http://www.kum.dk