28/10-15
-
Pressemeddelelse
London vinder værtskab for nordisk kulturfestival
De nordiske kulturministre er samlet i Reykjavik og har netop nu valgt Southbank Centre i London som hovedsæde for ny fællessatsning for nordisk kunst og kultur i 2017.
Kulturminister Bertel Haarder siger:
"Med en kultursatsning af denne art og størrelse kan vi sætte ikke blot danske, men vores fælles nordiske værdier og kultur under lup. Dette omfattende projekt kan i den grad inspirere og hente inspiration uden for Nordens egne landegrænser. Samtidig får vi mulighed for at kulturudveksle. Vi kan måske endda blive klogere på os selv og bindeleddene mellem de nordiske lande."
Jude Kelly CBE, kunstnerisk direktør for Southbank Centre, siger:
"It is a great honour for the UK and Southbank Centre to have been chosen for the Nordic Cultural Project in 2017. Southbank Centre is perfectly placed to celebrate the very best of Nordic culture through our award-winning festival programme and we are delighted that this year-long partnership will enable us to present a truly authentic cultural exchange showcasing the richness and diversity of the Nordic countries, including the more "˜hidden voices' of Greenland, Åland and the Faroe Islands. Inspired by the Nordic countries' enlightened approach to culture and education, the theme of 'play' will be at the heart of the project, from outdoor play to literature, music, dance, performance, design and visual arts. Let the collaborations commence!"
Mere om satsningen
Projektet fra Southbank Centre er blevet udvalgt blandt en række forslag fra hele verden, der har været til høring hos ca. 80 organisationer og institutioner i de nordiske lande. Kriterier som kvalitet, nyskabelse, lokal efterspørgsel, budget m.v. har dannet grundlag for udvælgelsen.
Kultursatsningen vil blandt andet have begrebet "leg" som udgangspunkt og strække sig over hele 2017.
Ny drejebog for fællesnordiske kultursatsninger
Kulturministrene vedtog desuden i dag en drejebog for kommende fællesnordiske kultursatsninger. En arbejdsgruppe under ledelse af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har med inspiration fra kultursatsningen "Nordic Cool" i Washington 2013 udarbejdet et konceptpapir for fællesnordiske kultursatsninger. Papiret vil danne baggrund for kultursatsningen i Southbank Centre i 2017 samt fremtidige kultursatsninger.
Pressekontakt
Kulturministeriets pressetelefon
+45 2276 5116
Firma
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K,
Danmark
25 47 21 07
http://www.kum.dk