Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/12-15   -   Pressemeddelelse

Foreningslivet løb med idrætspris

IF Skjold Skævinge vinder Kulturministerens Idrætspris for at have udviklet en succesfuld metode til at tiltrække frivillige til foreninger. Prisen på i alt 100.000 er netop uddelt i Kulturministeriet.

Kulturminister Bertel Haarder siger:
Rekruttering af frivillige er en stor udfordring for mange foreninger, men IF Skjold Skævinge har fundet svaret på udfordringen og formået at udbrede sin metode til at rekruttere frivillige til andre foreninger. Dette er essentielt for vores samfund, fordi frivilligheden i foreningerne skaber en stor værdi for idrætslivet og samfundet som helhed. Ikke en værdi, som man kan gå ud og måle og veje og gøre op i kroner og øre, men som kan mærkes på sammenhængskraften i samfundet og på graden af tillid, vi har til hinanden.

Baggrund for Kulturministerens Idrætspris
Prisen på 100.000 kr. uddeles af kulturministeren en gang årligt for en exceptionel idrætspræstation eller indsats inden for idrættens verden. Der er tale om en pris, som dækker hele idrætten - bredde såvel som elite. IF Skjold Skævinge modtager prisen foran 13 andre indstillede kandidater.

IF Skjold Skævinge er indstillet af DGI for at have udviklet en metode til rekruttering af frivillige, der virker. IF Skjold Skævinge har etableret en klub i klubben: Klub Frivillig, som er åben for hele lokalsamfundet. Før etablering af Klub Frivillig havde IF Skjold Skævinge 14 frivillige. I dag er 220 personer medlemmer af Klub Frivillig. IF Skjold Skævinge er endvidere indstillet for at have spredt idéen og dermed højnet bevidstheden blandt mange idrætsledere om, at det er muligt at gøre noget aktivt for at tiltrække flere frivillige.

Prisen er tidligere gået til Dansk Bordtennis Union (2005), forsker Bente Klarlund Pedersen (2006), trampolinspringer Peter Jensen (2007), ildsjæl Martin Damgaard (2008), Idrætsforeningen B 1909 (2009), tidligere dopingmisbruger og foredragsholder Ditlev Traasdahl Madsen (2010), forsker Bengt Saltin (2011), badmintonspiller Peter Gade og roer Eskild Ebbesen (2012), Erhvervsskolernes Elevorganisation (2013) og Dansk Atletik Forbund (2014).

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater