Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/04-16   -   Pressemeddelelse

Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Bibliotek fusionerer

Kulturminister Bertel Haarder har besluttet at konsolidere Kulturministeriets biblioteker i København ved at lægge Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Bibliotek sammen med virkning fra 1. januar 2017.

Kulturminister Bertel Haarder siger:
"Sammenlægningen er udtryk for, at vi ønsker at samle kræfterne på to velfungerende og veldrevne nationale biblioteker. Beslutningen ligger i naturlig forlængelse af, at bibliotekerne i stigende grad stiller deres materiale til rådighed digitalt. Samtidig har bibliotekerne fælles faglige udfordringer, f.eks. i forhold til bevaring af deres samlinger. Der er derfor sund fornuft i, at de to organisationer fremover samles under ét."

Konstitueret direktør på Danmarks Kunstbibliotek Steen Søndergaard Thomsen siger:
"Fusionen mellem Danmarks Kunstbibliotek og Det Kongelige Bibliotek vil ubetinget styrke biblioteksservicen - analog og digital - inden for områderne billedkunst, arkitektur, fotografi og museologi og derved sikre de faglige miljøer en fortsat kompetent betjening."

Direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen siger:
"De to institutioner har gennem mange år haft et tæt samarbejde på mange områder, således at en organisatorisk sammenlægning er en naturlig konsekvens af både udvik-lingen og det hidtidige samarbejde."

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater