Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/07-10   -   Pressemeddelelse

MATERNA IT Service Management-undersøgelse 2009/2010

It-afdelingerne i Danmark, Finland og Sverige er godt i gang med at højne deres professionelle niveau gennem brugen af strategier til styring af deres it-tjenester (ITSM). Det er hovedkonklusionen på den seneste undersøgelse fra it-konsulenthuset MATERNA. Resultaterne af undersøgelserne er netop blevet offentliggjort under titlen "Executive Survey 2009: status quo in IT Service Management" (Lederundersøgelse 2009: status quo inden for IT Service Management). Resultaterne viser, at stadig flere tilslutter sig brugen af ITIL(r) (IT Infrastructure Library(r)). Således satte 90 % af de firmaer, der deltog i undersøgelsen, i 2009 deres lid til ITIL(r), i 2006 var det kun 59 %. ITIL beskriver regler og processer for, hvordan it-infrastrukturer kan køre effektivt inden for hele virksomheden.

Ifølge undersøgelsen er det kun 24 % af de medvirkende, der har fastlagt en servicestrategi, mens andre 54 % p.t. har planer om at gøre det. Alt i alt er disse værdier en klar forbedring i forhold til tidligere resultater. Men undersøgelsen viser også, at visse centrale emner bliver overset, når det kommer til den praktiske gennemførelse: de nye tiltag, der ligger i den seneste version af ITIL (version 3), er ofte slet ikke kendt. Derudover mangler der en hel del med hensyn til strømlining af it- og virksomhedsstrategierne.

Mange it-afdelinger koncentrerer sig fortsat om driftsmæssige spørgsmål, når de implementerer ITIL. Betydningsfulde kundevendte funktioner og processer spiller ofte ind i beskeden målestok, og de bliver sandsynligvis heller ikke tillagt større betydning fremover.

Størstedelen af de adspurgte fremhæver gang på gang, at en højnelse af kvaliteten ved deres it-tjenester ligger øverst på dagsordenen, og at ITIL er det pejlemærke, som de fleste af it-afdelingerne sigter efter. Nogle af hovedpunkterne i den seneste version af ITIL, version 3, såsom kontinuerlig serviceforbedring og omfattende fokus på service, er stadigvæk ikke så vidt
udbredt, som de burde være - en udvikling, der strider imod den idé om kvalitet, som ITIL bygger på.

Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen anvender allerede i dag et servicekatalog, men fortrinsvis kun til intern brug.

ISO 20000-standarden er velkendt og anses almindeligvis for at være et vigtigt redskab til gennemførelsen af kvalitetsforbedringer.

Service-automatisering er også vidt udbredt og vil fortsætte med at blive udbredt. Hvis der bl.a. fokuseres på emner som compliance, vil det blive muligt for informationsteknologien at påvise, at den bidrager til at tilføre virksomheden ekstra værdi og dermed større succes fremover.

"It-afdelingernes forventninger til sig selv er meget høje", udtaler informationschefen hos MATERNA Uwe Scariot om undersøgelsesresultaterne. "De procedurer, der allerede er gennemført i kombination med en lang række processer, tal for nøgleresultater og tilgangen til automatisering danner et godt grundlag for at nå egne høje ambitioner på mellemlang sigt."

Om undersøgelsen

176 it-beslutningstagere i Danmark, Finland og Sverige deltog i efteråret 2009 i online-undersøgelsen af, hvordan it-tjenester bliver styret. Cirka halvdelen af dem, der besvarede undersøgelsen, sidder i en ledende stilling på it-området. De virksomheder, der blev opfordret til at deltage, repræsenterer en lang række forskellige sektorer. Et område, der helt klart er i fokus, er it-servicesektoren og den offentlige administration (begge tegner sig for 18 % af besvarelserne). 72 % af de deltagende virksomheder har mere end 500 medarbejdere. Et andet fokusområde er virksomheder/organisationer med mere end 1.000 ansatte. It-afdelingerne i de adspurgte virksomheder har for det meste mellem 50 og 500 ansatte.

MATERNA GmbH

MATERNA-koncernen er blandt de førende selvstændige firmaer i Europa, der udbyder it-tjenester inden for informations- og kommunikationsteknologi. MATERNA leverer løsninger, der optimerer it-understøttede virksomhedsprocesser ude i virksomhederne og inden for den offentlige sektor. MATERNA fokuserer på Service Management og ITIL. Servicepakken består af moduler til proces- og teknologirådgivning, konceptdesign, implementering og uddannelse. Softwarevirksomheden MATERNA, der blev grundlagt i 1980, beskæftiger nu mere end 1.300 medarbejdere rundt om i Europa. I regnskabsåret 2009 nåede koncernen en omsætning på EUR 153 mio. I Nordeuropa har MATERNA afdelinger i Danmark, Finland og Sverige.

Relevant information

http://www.materna.de


Pressekontakt


Firma

MATERNA GmbH
Vosskuhle 37
D-44141 Dortmund, Danmark

  +49-231-5599-168

http://www.materna.de

Modtag nyheder fra MATERNA GmbH på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater