28/12-11
-
Pressemeddelelse
Færre lukkedage i daginstitutioner i 2012
Kommunerne budgetterer med færre lukkedage i daginstitutionerne næste år.
Lukkedage, hvor kommunale daginstitutioner holder lukket på almindelige hverdage, er en belastning for travle børnefamilier. Fra 2012 bliver der i gennemsnit færre lukkedage: 8,9 lukkedage i 2012 mod 9,7 i 2011.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kan godt forstå, at forældrene har været frustrerede over de mange løsrevne lukkedage. Hun glæder sig derfor over, at kommunerne til næste år budgetterer med færre lukkedage i daginstitutionerne, hvilket er en del af regeringens mål.
"Jeg vil gerne anerkende, at kommunerne nu begynder at tage forældrenes problemer med lukkedagene alvorligt. Vi skal prioritere kernevelfærden, og med færre lukkedage i daginstitutionerne bliver det forhåbentlig lettere for familier at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen," siger Christine Antorini.
Regeringen vil have fokus på udviklingen i lukkedage. I foråret vil regeringen som led i drøftelserne om kommunernes økonomi for 2013 tage spørgsmålet op med kommunerne, herunder så det sikres, at alle kommuner lever op til målsætningen om at begrænse antallet af lukkedage.
Relevant information
http://www.uvm.dk/
Firma
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K,
Danmark
33 92 50 44
41 27 70 39
http://www.uvm.dk/
Modtag nyheder fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på mail
Tilmeld dig her