Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/01-12   -   Pressemeddelelse

Jagten på fremtidens dagtilbud

Task Force om Fremtidens Dagtilbud genoptager jagten på de gode eksempler på arbejdet med læring og inklusion i dagtilbud. Task forcen skal besøge dagtilbud, tale med pædagoger og lytte til forskere.

Gode dagtilbud har stor betydning for børns trivsel og læring. Børn, som har gået i dagtilbud med fokus på læring, gode normeringer og kompetent personale, får for eksempel bedre resultater i skolen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har derfor bedt Task Force om Fremtidens Dagtilbud om at genoptage arbejdet. Task forcen skal sætte fokus på, hvordan gode dagplejere og daginstitutioner arbejder målrettet med læring og inklusion gennem for eksempel deres valg af pædagogisk tilgang, ledelse eller brug af fysiske faciliteter.

"Det er meget vigtigt at sikre, at børn mellem nul og seks år trives og lærer i dagtilbuddene. Task forcen skal derfor fortsætte arbejdet med at finde gode måder at skabe inklusion og læring på. Og det skal ikke ske ved skriveborde. Task forcen skal ud at opleve børnenes dag i børnehaver, have samtaler med det pædagogiske personale og inddrage blandt andet forskere og faglige organisationer, der ved noget om inklusion og læring i dagtilbud. De gode eksempler skal blandt andet give inspiration til, hvordan vi kan videreudvikle dagtilbudsområdet," siger Christine Antorini.

Task forcen har allerede besøgt en række dagtilbud og skal sammen med ministeren i de kommende måneder besøge yderligere et par dagtilbud. Derudover afholder task forcen et større inspirationsmøde med eksperter og interessenter. På baggrund af besøgene, inspirationsmøder og forskning offentliggør task forcen i maj 2012 deres erfaringer og anbefalinger.

Om Task Force om Fremtidens Dagtilbud
Task forcens arbejde har været sat i bero siden udskrivelsen af valget i efteråret 2011.

Task forcen består af formand professor Niels Egelund og seks andre personer med stor viden om dagtilbudsområdet.

Medlemmer i Task Force om Fremtidens Dagtilbud
Niels Egelund (formand)
Professor på DPU, Aarhus Universitet

AgiCsonka
Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

Lars Sloth
Børne- og Kulturdirektør, Thisted Kommune, og Formand for Børne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværk

Irene Davidsen
Leder af Børnehuset Ørnebo i Ishøj

Laust Joen Jakobsen
Rektor for professionshøjskolen UCC

Ole Henrik Hansen
Ph.d. stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet

Kirsten Jørgensen
Chefkonsulent i KL

Relevant information

http://www.uvm.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K, Danmark

  33 92 50 44
  41 27 70 39

http://www.uvm.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire