Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-16   -   Pressemeddelelse

Danske landmænd har styr på indkøb af antibiotika

En omfattende analyse fra Fødevarestyrelsen viser, at der ikke foregår systematisk ulovlig import af antibiotika til dyr i Danmark.

Der er styr på landmændenes indkøb af antibiotika, og danske landmænd forsøger ikke at omgå Fødevarestyrelsens kontrol ved at importere antibiotika ulovligt. Det er konklusionen på en analyse, som Fødevarestyrelsen har lavet som en del af Veterinærforlig 2.

- Det er godt at få bekræftet, at danske landmænd er ansvarlige i deres indkøb af antibiotika. De går allerede forrest, når det gælder om at nedbringe antibiotikaforbruget til dyr, og den indsats kan de være stolte af. Det er helt afgørende for tilliden til vores fødevarer, at der er styr på antibiotikaforbruget, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Analysen er resultatet af den del af Veterinærforlig 2, der går ud på at sikre, at "ulovlig import af antibiotika ikke benyttes som redskab til at undgå gult kort og dermed svækker målet om en ansvarlig antibiotikaanvendelse." Gult kort er en advarselsordning til landmænd, der overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug - et gult kort giver et påbud om at reducere forbruget.

Tæt samarbejde mellem myndigheder om kontrol

Rapporten konkluderer, at der ikke forekommer omfattende eller systematisk ulovlig import af antibiotika. Enkeltstående sager kan ikke udelukkes.

- Analysen bekræfter, at den nuværende kontrol virker og sikrer, at reglerne for brug af antibiotika bliver overholdt. Den viden tager vi med os i arbejdet med det kommende veterinærforlig, som vi skal kigge på senere i år, så vi målretter vores indsatser, hvor der er behov, siger Esben Lunde Larsen.

Analysen bygger på en kortlægning af landmændenes antibiotikabeholdning de seneste godt 10 år, hvor data er indhentet under Fødevarestyrelsens almindelige kontrol og restkoncentrationsovervågning.

Kontrollen foregår i tæt samarbejde med andre myndigheder, herunder Lægemiddelstyrelsen og SKAT.

Pressekontakt

Jeanette Løv Rasmussen
Pressesekretær
  9359 7070

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater