Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-16   -   Pressemeddelelse

Styrelser i Jylland og København er på plads

Naturstyrelsen i Randbøl i Jylland og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i København åbner dørene for første gang i dag.

Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er Naturstyrelsen blevet delt i to. Den gamle skovridergård Gjøddinggård i Randbøl mellem Billund og Vejle er fremover hovedkontor for Naturstyrelsen, mens en ny styrelse ved navn Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) kan holde første arbejdsdag på Østerbro i København.

Naturstyrelsen i Randbøl skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturområder og gennemføre projekter til gavn for biodiversiteten og friluftslivet, mens Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) i København bliver statslig myndighed for vand- og naturområdet.

- Staten skal være tæt på danskere over hele landet. Naturstyrelsen er nu placeret midt på danmarkskortet til glæde for både borgere og samarbejdspartnere, mens Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der er overordnet myndighed for politikudvikling på vand- og naturområdet, har hovedkontor i København, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I København har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning cirka 350 medarbejdere, mens cirka 250 medarbejdere kommer til at arbejde fra otte enheder i resten af landet. Naturstyrelsen har i alt 600 medarbejdere, hvoraf godt 80 er tilknyttet hovedkontoret i Randbøl, mens resten er tilknyttet styrelsens 19 lokalenheder i resten af landet.

Et landsdækkende ministerium

Udflytningen af Naturstyrelsen til Randbøl er en del af den statslige udflytning af arbejdspladser, som blev offentliggjort af regeringen i efteråret 2015. Siden er medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen flyttet til Augustenborg i Sønderjylland, tre klagecentre overgår til Erhvervs- og Vækstministeriet og får hovedsæde i Nævnenes Hus i Viborg, og dele af Miljøstyrelsen flytter til Slagelse.

- Miljø- og Fødevareministeriet er arbejdssted for rigtig mange medarbejdere, der arbejder med alt fra politikudvikling, jura og EU-forhold til funktionæropgaver, skovhugning, kommunikation, kontroller og meget andet. Mange opgaver kan løses lige godt, hvad enten man arbejder i Jylland, på Fyn, Bornholm eller Slotsholmen. Vi skal være tæt på de borgere, vi arbejder for, og det er jeg glad for, at Miljø- og Fødevareministeriet i langt højere grad er i fremtiden, siger Esben Lunde Larsen.

Miljø- og Fødevareministeriets styrelser og klagenævn beskæftiger i dag cirka 4.500 medarbejdere, og knapt 53 procent af ministeriets medarbejdere er beskæftiget uden for København. Når regeringens udflytningsplan er gennemført, vil i alt 67 procent af de ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet have arbejdssted uden for hovedstaden.

Pressekontakt

Jeanette Løv Rasmussen
Pressesekretær
  9359 7070

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater