Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/07-16   -   Pressemeddelelse

Slut med bisphenol A i kasseboner

Stop for brugen af bisphenol A i kasseboner. Det er EU-landene netop blevet enige om med et nyt forbud, som betyder bedre beskyttelse af ansatte og forbrugere i hele EU.

Stoffet bisphenol A kan skade evnen til at få børn og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Siden 2010 har stoffet været forbudt i Danmark i emballage og beholdere til fødevarer, som børn under tre år kan komme i kontakt med - og stoffet har siden 2011 været forbudt i sutteflasker i EU.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen glæder sig over, at der nu er opnået enighed i EU om et forbud, der begrænser brugen af stoffet i termopapir som kasseboner, så EU's borgere bliver bedre beskyttet.

- Med forbuddet bliver ansatte og forbrugerne bedre beskyttet mod problematiske stoffer, som er en vigtig prioritet for regeringen. Bisphenol A er allerede forbudt i emballage til fødevarer, der er beregnet til småbørn. Derfor er det på tide, vi nu får et forbud mod brugen i kasseboner, som især arbejdstagere og også forbrugere kommer i kontakt med, siger Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Mange kasseboner med bisphenol A
Mange boner og kvitteringer er trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at forbrugere bliver udsat for bisphenol A ved kontakt med kasseboner. Derfor har Danmark arbejdet for at få stoffet forbudt. Det er nu lykkedes. I de senere år er flere supermarkedskæder dog begyndt at udfase brugen af termopapir med bisphenol A.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at flere supermarkedskæder går foran med en frivillig udfasning, men det skaber en ulige konkurrencesituation, hvis ikke alle er med. Derfor er jeg meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at få vedtaget et EU-forbud mod brugen af stoffet i termopapir - inklusiv kasseboner. Når vi skal lave love og regler for problematiske kemikalier, er vores vigtigste og bedste værktøj EU. Mange af de varer, vi køber i Danmark, er produceret i udlandet - og derfor beskytter vi danske forbrugere bedst ved at skabe gode fælles EU-regler, siger Esben Lunde Larsen.

Pressekontakt

Steen Jensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  93597071

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater