Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-16   -   Pressemeddelelse

Ny sammensætning af Det Dyreetiske Råd

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har udpeget medlemmer af Det Dyreetiske Råd for den næste treårige periode gældende fra 15. juli 2016.

Det Dyreetiske Råd har fået nye medlemmer for den kommende treårige periode. Nye medlemmer af rådet er professor på Aarhus Universitet Lene Munksgaard, gårdejerne Michael Nielsen og Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud samt chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen. Rådets formand og syv af de hidtidige medlemmer fortsætter.

- Det Dyreetiske Råd har en vigtig rolle, når det drejer sig om at udvikle dyrevelfærdsområdet. Rådet er blandt andet med til at løfte vidensniveauet og åbne nye perspektiver i samfundsdebatten i forhold til, hvilken retning dyrevelfærden skal bevæge sig i. Udover at varetage hidtidige opgaver skal rådet fremover også iværksætte informations- og debatskabende aktiviteter med det formål at øge den offentlige bevidsthed om dyreetik og dyrevelfærd. Det ser jeg frem til, og jeg er overbevist om, at rådet i sin nye sammensætning står godt rustet til mange spændende og udfordrende opgaver over de næste tre år, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det Dyreetiske Råd, der er nedsat gennem dyreværnsloven, følger udviklingen inden for dyrevelfærd med en etisk tilgang. Rådet kan på eget eller miljø- og fødevareministerens initiativ afgive udtalelse om et emne i relation til dyrevelfærd og dyreetik. Rådet rådgiver ligeledes ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler på området.

Rådets sammensætning per 15. juli 2016

Formand: Bengt Holst, vicedirektør i Zoologisk Have København
Øvrige medlemmer (i alfabetisk rækkefølge):

Anne Sørensen, dyrlæge i Fasanvejens Dyreklinik
Dorte Rebbe Schou, agronom og landmand
Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen
Lene Munksgaard, professor ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet
Michael Nielsen, gårdejer
Paolo Drostby, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriets veterinærkontor
Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse
Peter Mollerup, biolog og formand for Dyrenes Venner
Sebastian Klein, TV-vært og naturformidler i DR
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Rokilde Universitet
Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud, gårdejer
Dyrlæge Mette Vaarst, dyrlæge Pia Haubro Andersen, proprietær Per Bach Laursen og gårdejer Britt Brøchner-Nielsen træder ud af rådet med virkning fra 1. juli 2016.

Fakta om Det Dyreetiske Råd:

Det Dyreetiske Råd er nedsat i henhold til dyreværnslovens § 25 og blev nedsat første gang den 7. januar 1992.
Medlemmerne beskikkes for en periode på tre år ad gangen. Miljø- og Fødevareministeriet har senest udpeget medlemmer til rådet den 28. juni 2013, hvorfor der udpeges medlemmer til rådet med beskikkelse fra 15. juli 2016.
Rådet består af en formand og mindst 10 andre medlemmer, jf. dyreværnslovens § 25. To medlemmer udpeges efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet. De øvrige medlemmer udpeges direkte af miljø- og fødevareministeren.
Miljø- og fødevareministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.

Pressekontakt

Jeanette Løv Rasmussen
Pressesekretær
  9359 7070

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater