Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/08-16   -   Pressemeddelelse

Minister udpeger ny formand for Skovrådet

Regeringen har besluttet at udpege Carsten With Thygesen som ny formand for Skovrådet.

Den 1. oktober 2016 får Skovrådet ny formand. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har valgt Carsten With Thygesen, tidl. adm. direktør for HedeDanmark, som formand for Skovrådet.

- Aftalen om Naturpakken betyder, at der i de kommende år skal udlægges skov til biodiversitetsformål i et omfang, som ikke er set tidligere, og jeg er også på vej med et nyt nationalt skovprogram. Med Carsten With Thygesen i spidsen er Skovrådet klædt godt på i forhold til de opgaver, der venter. Carsten With Thygesen har præcis de kvaliteter, der er brug for: engagement, stor forståelse for samspillet mellem erhverv og naturforvaltning i skovene og en solid erfaring fra erhvervslivet og bestyrelsesarbejde, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Skovrådet skal rådgive ministeren om skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove og består udover formanden af 15 medlemmer, som udpeges af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra en række organisationer.

Carsten With Thygesen glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

- Jeg ser frem til at begynde arbejdet i Skovrådet. Der er i øjeblikket stort fokus på vores skove, og for mig handler det om, at Skovrådet skal levere rådgivning til ministeren, der både er solidt fagligt forankret og sikrer den fornødne balance mellem natur og skovdrift, siger Carsten With Thygesen.

Carsten With Thygesen er uddannet forstkandidat fra Københavns Universitet.

Fakta om Skovrådet:

- Formanden og medlemmerne udnævnes af miljø- og fødevareministeren for en periode af 4 år. Den nye formand skal bestride posten fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2020.
- Skovrådet skal rådgive ministeren om skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove. Endvidere kan rådet på eget initiativ afgive udtalelser om spørgsmål af betydning for skovene, administrationen af skovloven og generelt følge udviklingen på området.
- Skovrådet er, ud over formanden, sammensat af 15 øvrige medlemmer, der udpeges af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra en række organisationer. I rådet sidder der repræsentanter for Dansk Skovforening (2 repræsentanter), Landbrug & Fødevarer, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening (2 repræsentanter), Dansk Ornitologisk Forening, Danske Træindustrier, Verdens Skove, WWF, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Pressekontakt

Jeanette Løv Rasmussen
Pressesekretær
  9359 7070

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater